
Nå, så var det min tur til at komme i kløerne på en supporter med et menneskeligt navn men med an kunstig intelligens-baggrund. Det tog mig relativt få sekunder, inden jeg opdagede at supporteren ikke var et menneske, men en robot. Eller var det et menneske …
Sagen er at min telefon lider af et stærkt irriterende problem: somme tider kan jeg hverken foretage opkald eller folk kan ikke komme i kontakt med mig. Opkaldsaffæren på min smartphone er meget suatbil, og eneste løsning er at jeg må genstarte telefonen, når situationen opstår. Ret uholdbart, fordi det jo netop er et opkaldsapparat jeg har købt.
Så jeg måtte ind på Googles selvbetjeningsportal, hvor man kan anmelde en skade og dermed få den sendt til reparation. Telefonen er købt direkte igennem Google, hvilke jeg nogle gange er noget træt af. Fordelen ved at købe telefonen i den lokale telefonbutik er jo, at du blot træder ind i butikken, forklarer problemet, afleverer telefonen og henter den så efter x antal dage.
Situationen med Google er en anden: du anmelder skaden på nettet, udskriver en forsendelsesetiket, går ned til en transportør og lægger den på disken. Efter x antal dage modtager du så en mail om, at telefonen kan afhentes.
Chat = pjat?
På papiret en nem løsning hos Google, men det drillede mig. Jeg fik udfyldt en masse informationer om telefonen, imei-nummer (som jeg måtte lede efter), adresse, fejl und so weiter. Og da jeg så nåede til sidste skridt: at udskrive en label, som skal klistres på emballagen – ja, så gik alt i stå. Derfor klikkede jeg på Chat-ikonen nede til højre.
Mister Moose tog imod. Jeg spurgte høfligt om det var Miss Moose, men han insisterede på, at han var en mandlig supporter. Under hele chatten blev det mere og mere klart for mig, at Moose var en intelligent agent, som skulle guide mig igennem processen. Efter 15 minutter gav jeg op. Jeg måtte meddele Moose at jeg var nødt til at løbe.
Intet problem. Moose kunne meddele mig at de ville følge op på sagen og sende mig en email, når de havde taget stilling til sagen. Det startede i tirsdags, og løbende har jeg fået en mail fra Moose, der beretter, at han afventer en reaktion fra hans specialkonsulent. Specialkonsulenten er måske taget på ferie. Nå, jeg krydser fingre for at der snart sker noget. Heldigvis er telefonen jo ikke helt død.
Det er fredag og linksupporter alias MB alias Martin Bo har sendt os links til jer læsere. I dag skal du se nærmere på gratis programmer, videodownloads, tegneserier og frisk, nyristet kaffe.
https://videoconvert.minitool.com: Her kan du bruge et gratis program, som konverterer de videoer, som du downloader fra nettet. De første 5 videoklip er gratis.
https://comicwiki.dk/wiki/Den_store_komiklex: Nu skal det handle om tegneserier.
https://mysoftwarefree.com: Mangler du et program til et eller andet? Tjek dette sted ud som anbefaler gratis software.
https://haveacoffee.dk: Trods det noget engelske udtryk er det en dansk hjemmeside der frister med frisk kaffe.
https://www.freedownloadmanager.org: Mere af de gratis programmer. Både til Windows, Mac og Linux.
