Fem ømme fredagslinks

Fem ømme fredagslinks

Så er jeg atter ramt af en slem mande-influenza. Jeg døjede med sådan en omgang i december, og dælme om jeg ikke også skal smage influenzaen igen her i slut januar, start februar. Sådan en omgang influenza tager jo fuldstændig pippet fra én, så nu er jeg fast overbevist om, at jeg snart skal have sådan en vaccination.

Det har jeg indtil videre holdt mig fra. Jeg har indtil nu tænkt at vi gennemsnitsdanskere nok skal regne med at blive ramt af influenza 1-2 gange om året, og så må vi tage den byrde med i sygesengen. 1-2 gange om året kan kaperes på behersket niveau.

Men hvis jeg skal til at lægge mig 3-4 gange om året – og hvis en vaccination kan forhindre dette – så er det på tide at få en tid hos den lokale læge og få en indsprøjtning i venstre arm. Basta. Jeg bryder mig ikke om at svede, fryse, hoste, hakke og være skidt tilpas og mærke en konstant træthed. Vaccination punktum dk. Basta.

Hvorfor spille helt?

Mange anser vaccinationer for at være noget skidt. Vi så det under corona, og det er ikke alle forældre, som får deres børn vaccineret. Heldigvis er det således med menneskeheden i Danmark, at vi alle råder over eget liv, så hvis jeg ønsker at boykotte tandlægen, kan jeg gøre det. Hvis jeg ønsker at undervise mine børn derhjemme, så gør jeg det. Og hvis jeg ikke ønsker at blive vaccineret, så undlader jeg det.

Min hovedpine buldrer stadig i baggrunden, så heldigvis hjalp 2 x Panodiler på situationen. Der er efter min mening ingen grund til at spille helt, hvis man må overgive sig til sygdom. Accepter tingenes tilstand, og hvis medikamenter gør tilværelsen ok, så er det efter min mening det man bør hoppe på.

Det er fredag og vi skal en tur på nettet sammen. I dag handler fredagens links om noget så spændende som valutakurser, en tysk fotograf, en minimalistisk browser, Craig og Karl samt om det britiske band Slowdive.

https://www.valutakurser.dk: Hvis du ligger inde med 200 engelsk pund, kan det være ganske nyttigt at vide, om der er råd til at fyre den af fredagens natteliv.

https://minbrowser.org: Her får du en minimalistisk browser. Nem. Hurtig. Effektiv. Og måske lidt kedelig.

https://www.craigandkarl.com: Craig og Karl. Og hvad det handler om? Aner det ikke, men spændende webdesign.

https://www.tomhegen.com: Tjek lige denne tyske fotograf ud.

https://www.slowdiveofficial.com: Jeg oplevede Slowdive i Store Vega i sidste uge. Stort. Imponerende. Flot. 6 ud af 6 stjerner.

Læs også

1 Comments

  1. El Barsko

    Jeg har, i flere år, kunnet blive vaccineret for influenza her i Slangerup.
    På Skole eller, som de sidste år, i Svømmehallens lokaler.
    Dét kunne jeg IKKE sidste år, ej heller hos min Læge, som jo kender mig.
    Jeg skulle tage til Frederikssund, eller Hillerød, til folk der sikkert aldrig har set mig før.
    Corona blev jeg IKKE vaccineret for, jeg læste jo om folk, som blev SYGE efter vaccinationen.
    Et langt liv har vist mig, at Konkurrenge, findes – inden for alt, især når det drejer sig om : Hvem ska have lov, at TJENE på denne nye “Guldåre”.
    El Barsko

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.