Printeren driller mest

Printeren driller mest

Når vi sidder ved computeren, er der typisk 4 problemer der driller os allermest. Her får du top 4 over drillerierne samt løsningen på it problemerne. Inspirationen til dette indlæg skal ses via en pressemeddelelse fra pc support firmaet Chili Security. Firmaet holder til i Odense og hjælper små og mellemstore virksomheder samt private med it problemer

Den fordømte printer

Printeren er muligvis det mest forhadte apparat, når det handler om it udfordringer. Det er nemlig printeren, som udgør langt største parten af de problemer, som danskerne spørger Chili Security.

– Printeren har virket, men er pludselig holdt op med at fungere.

Det er den typiske udmelding fra folk. Løsningen er i de fleste tilfælde at du afinstallerer driveren til printeren og installerer den nyeste. Det lyder enkelt, men kan være lidt af en prøvelse.

Mit forslag går på følgende: start Google op og skriv printermodel samt driver i søgefeltet og se hvad der dukker op af gode forslag, fx ”Canon MB5100 driver”.

Internettet der forsvandt

Et andet meget ofte set problem er internetforbindelsen. Den har det med at forsvinde som dug for solen. Her anbefaler Chili Security at man som det første forsøger med en genstart af routeren. Det er dog også før set, at styresystemet har foretaget ændringer, så der pludselig er gået koks i driverne til netkortet.

Chili Security forsøger oftest med kommandoen ‘netsh winsock reset’ i kommandobilledet, som fås ved at trykke på Windows-tasten og herefter skrive cmd – efterfulgt af et tryk på enter-tasten.

Alternativt kan du forsøge at finde et internetkabel frem og forbinde computer direkte til routeren. Hvis der stadig ikke er internet på computeren, må du formentlig have fat i din internetudbyder og spørge hvad meningen er.

Det sløve internet

Du opdager pludselig at hastigheden på din internetforbindelse er dræbende langsom. Man spørger hurtigt sig selv: har computeren eller nettet et problem? Hvis det er computeren, der er synderen, kan dette skyldes at der kører en stribe programmer i baggrunden. Prøv at genstarte computeren og se om det hjælper på problematikken. Tjek eventuelt hvilke programmer der automatisk åbnes ved computerstart. Dette kan du gøre via gratisprogrammet CCleaner.

Måske er din computer ramt af malware, så tjek gerne om den er appelsinfri via gratisprogrammet Malwarebyte’s eller et opdateret antivirusprogram.

Min mail virker ikke

Og så til endnu en klassiker: e-mailprogrammet melder pludselig fejl, og du kan ikke sende eller modtage e-mails. Hvad der præcist går galt, er svært at sige, men ofte er det skuddermudder med password’et til e-mailadressen, den er gal med. Her skal du have fat i din e-mailudbyder og spørge ind til problemet. Tjek deres support ud på hjemmesiden og se om du kan finde hjælp dér.

Hvis du bruger gratisadresser som Gmail eller Hotmail, skal du have fat i dine indstillinger derinde. Det kan dog være lidt af en prøvelse – især hvis det er password’et den er gal med.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.