Hurtigere wifi – sådan gør du

Hurtigere wifi – sådan gør du

Vi alle sætter pris på hurtigt internet. Jeg startede min karriere på nettet med et 28.8 Modem, og det var bestemt ingen lykke, hvis man skulle ind på hjemmesider med store og tunge billeder. Siden skiftede vi til ISDN og senere ADSL. I dag står den på bredbånd fra Stofa.

Og så er tingene jo blevet trådløse. De gode LAN-kabler er lagt til side, og i dag forbinder vi oftest computeren med husets router igennem luften. Det trådløse samfund er over os. Det vækker glæde, fordi man slipper for irriterende kabler, som ligger og flyder. Ulempen kan dog være at vi mister hastighed på grund af den trådløse tilstand.

Telenor har udsendt en pressemeddelelse, som giver fem gode råd til at få hurtigere wifi i huset. Nettips skynder sig at bringe de fem gode råd videre til det danske folk. Nogle af rådene er måske selvfølgelige i nogens øjne, men lad os nu snuppe dem alle alligevel.

Placering af router

Ja, den er god nok: du skal så vidt muligt placere routeren der, hvor du oftest er på nettet. Eller sagt på en anden måde: jo tættere du er på routeren med din computer, jo hurtigere forbindelse vi du formentlig få. Så placer routeren centralt i huset, gerne lidt oppe i luften i en reol eller på et skab.

En wifi extender skubber på

Når det så er sagt, ved vi jo godt at mange husstande er større bebyggelser, hvor der kan være langt fra router til for eksempel børneværelset eller stuen. I de situationer, hvor der er lang afstand, kan løsningen være at købe en såkaldt extender. Det skrev vi om tilbage i 2013.

Er routeren opdateret

Tjek også om routerens hardware og firmware er opdateret for nyligt. Selv om det er et apparat du sjældent skænker de store tanker, kommer der opdateringer til routeren i ny og næ. Nyere routere henter opdateringerne automatisk, mens ældre modeller skal opdateres manuelt, så tjek det gerne ud.

Password på forbindelsen

Mange overser stadig vigtigheden i at spærre af for internetforbindelsen med et password. Det er ikke klogt og kan ikke anbefales. Dels risikerer du at udefrakommende bruger din internetforbindelse til ulovligheder, og dels kan de suge al hastighed ud af routeren. Derfor spær forbindelsen af med et password.

Minimer forhindringer og signalforstyrrelser

Og så skal du huske at dit hjem er udstyret med alskens teknologiske vidundere. Hver og en kan medføre, at de går på tværs af routerens signaler. Derfor skal du ikke placere routeren i køkkenet. De fleste routere kører på 2,4 GHz eller 5 GHz, hvor der særligt på 2,4 GHz er meget trafik. I en etageejendom vil der således ofte opleves en bedre, hurtigere og mere stabil forbindelse på 5 GHz.

www.telenor.dk/shop/landingpage/bedre-wifi/

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.