Corona betyder at mange familier ikke har mulighed for at se hinanden i denne tid. Det er slemt, når v i ikke kan se dem, som vi har kær, og selv om et telefonopkald gør meget, er det rarest, hvis vi kan se hinanden i øjnene.
Det må vi ikke i øjeblikket, og derfor er videoopkald blevet meget populære. Facetime, Duo og Zoom er vidt udbredt, og det er med til, at vi kan se hinanden, mens vi udveksler historier fra dagens oplevelser. Problemet er blot at mange ældre ikke helt har styr på videoopkald. Teknikken driller så at sige.
Derfor er det glædeligt at teleselskabet Telenor i samarbejde med Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune nu hjælper beboere på plejecentre med iPads, så de ældre kan se deres pårørende via præinstallerede videotjenester.
Kræver hverken brugernavn eller password
Telenor, der er leverandør af Aarhus Kommunes telefoniløsninger, har stået for at konfigurere og installere løsningen igennem kommunens allerede etablerede mobile device management løsning, så kommunikationen sker rent sikkerhedsmæssigt i et lukket og sikkert netværk, så ingen personoplysninger deles. Det er et stærkt og godt initiativ.
Og det ser ud til at fungere ganske godt: De præinstallerede iPads kan lånes af beboerne. Samtidig skal familie og pårørende installere en lignende videotjeneste på deres smartphones eller tablets. Herefter er man klar til at kunne kommunikere med hinanden. Løsningen kræver hverken brugernavn eller password.
Thumbs up herfra!