Tættere på det gode liv

Tættere på det gode liv

Hvis du bor i København og ønsker at være med til at skabe en bedre verden, hvor man støtter de små, lokale købmænd,er det måske på Foopla, du skal oprette en konto. Konceptet er ret nyt, idet Foopla startede op i slutningen af januar. Og hvad går det så ud på?

Jo, Foopla har den gode grundtanke, at det handler om at bakke op om de små, lokale købmænd, som konstant mærker de store indkøbscentres trusler i hverdagen. Foopla har været undervejs et års tid, og har altså nu åbnet op for, at du kan være med til at skabe vækst i lokalsamfundet.

Og hvordan gør du så det? Jo, du suser ind på Foopla og opretter en profil. Det er gratis og helt ufarligt. Herefter vælger du en grønthandler tæt på sig eller som ligger på vejen hjem fra arbejde eller studiet. Du udpeger de madvarer du ønsker og betaler elektronisk på websitet.

Kvalitet frem for kvantitet

Sidste punkt er at du selv henter dine varer, når det passer ind i din døgnrytme, måske på vej hjem fra arbejde. Fidusen er at de står klar, og at du dermed ikke skal ind i en butik og bruge tid på at finde dine madvarer. Dermed bliver du altså heller ikke fristet af andre overflødige varer.

Formålet med Foopla er blandt andet at butiksdøden i lokalsamfundene skal elimineres så vidt muligt. 5 ildsjæle står bag Foopla, og de har knoklet cirka et år på at bekæmpe butiksdød og skabe en sund lokalkultur, hvor der er nem adgang til forskellige madkulturer og fødevarer, som ellers ikke ville være til rådighed.

Og så er der den sidegevinst at det måske vil motivere grønthandlere og købmænd til at stille flere økologiske og bæredygtige varer ind på de virtuelle og fysiske hylder. Nettips hylder sådanne tiltag. Lad os få mere fokus på kvalitet og nærhed fremfor bugnende hylder, hvor kvantitet åbenbart er vigtigere end kvalitet.

www.foopla.dk

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.