Fredagen er startet. Her på fælleskontoret kører fjernsynet for en sjælden gangs skyld. Faktisk er det yderst sparsomt med fjernsynskiggeri heroppe på femtesalen, så når det endelig sker, er der ekstra fokus på udsendelsen.
I dag har vi tændt op for vores ældre 32 tommers farve-tv. I Holland har de nemlig startet en lille golf-happening op. Det handler om golf for kvinder, hvor et europæisk hold tager imod et amerikansk ditto. De skal så spille en form for kontinent-landskamp i weekenden med afslutning på søndag.
Nu er jeg jo dansker og dermed europæer. Så jeg holder helt klart med de europæiske golfkvinder, som gør det forrygende godt. Vi har sågar en dansker med på holdet, så der er ekstra god grund til at kippe med det europæiske flag.
Det er jo sådan, at man ofte har et favoritmandskab, som man holder med. I København har de fx forskellige klubber, og så er der en ordentlig stak mennesker, som enten holder med det ene hold eller det andet (eller det tredje). Problemet med disse fans er, at de nogle gange glemmer at bruge hjernen. De har rent sagt hovedet oppe under armen.
Og så bliver der ballade. Faktisk ofte så megen virak, at det danske politi rykker ud og skiller parterne ad. Pinligt. Voksne mennesker opfører sig ofte meget besynderligt, og så er der jo ikke noget at sige til, at børnene bliver lige sådan. Det ses i skolen og det ses på Strøget om eftermiddagen, når bander med børn i 10-årsalderen og opefter ter sig som tosser.
Respekt i folkeskolen
Derfor er ønsket om mere respekt i folkeskolen helt på sin plads. Vi skal have de voksne – altså forældrene – ind på banen og tage et ansvar. Det kan ikke passe, at de danske skolelærere ikke har fred og ro i timerne, så eleverne kan lære at stave, læse og regne den ud. Og er der elever, som har svært ved at indgå i en overordnet strategi, må vi finde et andet sted til dem.
Det er fredag og vi skal en tur på nettet. I dag skal det handle om et marked ved Egeskov, et program der holder øje med dine Windows processer, Solheim Cup, Pisa-undesøgelsen (måske) og Nine Eleven.
https://www.solheimcup2026.golf: Yes, denne her skal vi lige have med. Og jeg hepper stadig på de europæiske kvinder.
https://pisa.dk: Jeg tænkte at jeg lige skulle forbi og se, hvad der gemmer sig på Pisa.dk. Hils på Palle!
https://www.appcontrol.com: Hvad foregår der i baggrunden på din Windows maskine? Tjek det ud med dette gratis værktøj. Tak til Guffi i forummet for tippet.
https://www.911memorial.org: Alle tanker går til berørte og efterladte.
http://egeskovmarked.dk: Hvis du er på Fyn, så kig forbi Egeskov Marked.







