Kender du følelsen af at stå med et fysisk puslespil, hvor den sidste brik mystisk er forsvundet? Dy har pakket æsken forsigtigt op, og alligevel mangler der én brik. Møgirriterende, ikke sandt? Derfor er løsningen måske at lægge et puslespil online direkte på nettet. Så har jeg godt nyt til dig. Jigsaway.com tilbyder en online løsning, som du lægger direkte i din browser.
Hvad går det ud på?
Jigsaway er en online platform, hvor du kan samle digitale puslespil. Du vælger et billede. Måske et smukt landskab, en sød hundehvalp eller noget helt tredje og vælger derefter antallet af brikker. Vil du have en afslappet aften med 20 brikker? Vil du udfordre din mentale sundhed med 1000 brikker af en himmel, der udelukkende består af blå nuancer? Du bestemmer selv.
Det smarte er, at du slipper for alle de klassiske puslespils-ulemper: ingen kat, der lægger sig midt i det halvfærdige mesterværk, ingen brikker under sofaen, og ingen personlig krise, når du opdager, at æsken faktisk indeholdt to forskellige puslespil blandet sammen.
Læg puslespil i sengen
Men! Der er nu noget saligt ved lyden af en fysisk brik, der klikker på plads. Den følelse kan en skærm altså desværre ikke helt matche. Til gengæld kan du spille Jigsaway i pyjamas, i sengen, eller mens du lader som om du arbejder på kontoret.
Jigsaway er perfekt til dig, der vil nyde puslespillets rolige tilfredsstillelse uden besværet med fysiske brikker, plads på spisebordet eller familiemedlemmer, der “lige vil hjælpe” og i processen lægger halvdelen af brikkerne forkert. Så næste gang du keder dig, eller bare vil undgå at lave noget produktivt, så er et digitalt puslespil måske lige det, du har brug for.







