Musikalsk power fra LG

Musikalsk power fra LG

LG Electronics præsenterede en række nye lydprodukter på den netop afholdte elektronikmesse IFA i Berlin. Det er en messe, som jeg har deltaget i de seneste år, og her får du altid serveret nogle af de nye gadgets og tendenser på det elektroniske marked.

Nu er jeg især interesseret i de ting, der sker på smartphone-området, og så har jeg en vis forkærlighed for god lyd, når der skal spilles musik. Som gammel musiknørd finder jeg nydelsen ved musik størst, hvis musikken lyder ordentlig.

Og LG havde da også nogle nye lydprodukter med på årets udstilling. Lad os kaste et blik på nogle af disse. Selv kalder de deres lydsortiment for XBOOM, hvilket jo godt kan se lidt voldsomt ud på papiret. Serien består dels af kraftfulde produkter, hvis der skal spilles højt og altså også nye Bluetooth produkter, som bliver mere og mere populære.

Samarbejde med Meridian

LG har blandt andet deres Xboom AI Thinq højttalere, hvor AI formentlig står for Artificial Intelligence, altså kunstig intelligens. Her er der 2 modeller, som faktisk kan hjælpe dig, når du fortæller højttalerne hvad du ønsker. Dette sker via Google Assistenten, som efterhånden er blevet ret skrap til at forstå hvad også danskere siger.

LGs samarbejde med Meridian Audio udnytter det fulde potentiale af to firmaers ekspertise inden for lyd ved at levere tabsfri hi-fi-lyd, nøjagtig afgrænsning af vokalen og en præcis bas, der minder om lyden fra en studieindspilning. Jeg fik demonstreret vidunderet på messen, og der er faktisk tale om gedigen lydgengivelse. Britiske Meridian Audio sørger for alle lydenheder, og det er ikke så ringe endda.

Trådløst i stuen via Bluetooth

Herhjemme har vi naturligvis også integreret Bluetooth i vores lydverden. Stuens anlæg har indbygget Bluetooth-modtager, så vi kan transmittere Spotify fra smartphone og tablet over på anlægget. Det er jo ikke altid, at DR forstår at servere ordentlig musik, og så er streaming en fantastisk luksus.

Når det kommer til høretelefoner, er jeg altid glad for Jabras og Plantronics produkter. Det er en herlig befrierlse med Bluetooth, idet jeg ret hurtigt går iskold i irriterende ledninger, der skal kobles til smartphone og tablet. Jeg indrømmer gerne, at Bluetooth opkoblingen somme tider driller mere end godt er, men generelt er det meget fint.

Her foran mig ved min stationære computer har jeg et par Logitech højttalere stående og en subwoofer stående på gulvet. Jeg kan snildt leve med at dette lydsæt er kablet, idet det mere eller mindre står stationært året rundt. Hvordan klarer du din lydtilværelse?

www.lg.com/dk/lyd

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.