Mennesket ønsker det smarte hjem

Mennesket ønsker det smarte hjem

Det smarte og intelligent hjem. Det er der åbenbart en masse mennesker, der ønsker sig her i 2017. Faktisk viser en undersøgelse, som vindueskoncernen Inwido har foretaget, at hver tredje dansker ønsker sig et smart hjem. Lad os lige kaste et blik på, hvad det for eksempel handler om.

Jo, forestil dig at du styrer hjemmets varmekilde med en genial app. Eller hvad med en dørlås, som er elektronisk, så du slipper for at skulle tænke på forsvundne nøgler og defekte nøgleringe. Eller hvorfor ikke købe det intelligente køleskab, som holder øje med indhold, sidste salgsdatoer og automatisk opfyldning?

Og hvordan definerer vi lige det smart hjem? Det har direktøren for Inwido en mening om. Han hedder Asger Jørgensen, og han siger blandt andet følgende i en pressemeddelelse:

Det intelligente hjem

– Et smart home kan oversættes til det intelligente hjem. Her kan en stor del af boligens funktioner som eksempelvis gulvvarmen, persiennerne eller udluftningen styres med en smartphone eller en computer uden, at man behøver at være i hjemmet. Det er digitale løsninger, som i stigende grad vinder indpas i danske hjem, og som vi i fremtiden vil se mange flere varianter af.

Det er efterhånden kun fantasien, som sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Inwido har i undersøgelsen fået godtgjort 4 områder, som vil være det smarte hjem for os danskere. Lad os kigge lidt på disse 4 områder.

Spar penge på energien

Hvis vi danskere kan spare lidt kroner og øre på energien, gør vi det gerne. Solenergi er hot (haha), og vi kan godt lide produkter, der automatisk hjælper os med at spare på energien og dermed på pengene. Fikse anordninger der kan monteres på tage eller vinduer og som sænker vores varmeregning.

Det gode indeklima

Danskerne er berømte for at hygge sig, og dertil kræves et godt indeklima. Digitale løsninger, der kan hjælpe os med indeklimaet, er mere end velkomne. 57 procent af danskerne er eksempelvis interesserede i at få digitale vinduer, der automatisk sørger for den rette udluftning og på den måde sørger for et godt indeklima. Elektroniske persienner, der lukker den rette mængde lys ind og således forhindrer overophedning af boligen eller sollys på eksempelvis fjernsynsskærmen, er også interessante.

Overvågning og sikkerhed

Vi hader negative overraskelser, og når vi kommer hjem til et hus eller lejlighed, der har haft indbrud, bliver vi vrede. Derfor er det intelligente hjem også ensbetydende med et hjem, der har en eller anden form for overvågningsdel. Hele 62 procent af danske boligejere har eller er interesseret i at få alarmsystemer, som via en app på ens smartphone kan orientere om mistænkelig aktivitet i hjemmet.

Smart rengøring og hygiejne

Endelig vil vi gerne have smart hjælp til almindelig rengøring i hjemmet. Robotstøvsugeren er et godt eksempel på den slags, eller den intelligente plæneklipper som selv går i gang, når stråene er for lange. Tandbørsten må også gerne give et nap med og børste ekstra dér, hvor vi måske forsømte børstningen i går.

Har du specielle ønsker til det smarte og intelligente hjem? Dine kommentarer herunder er velkomne.

www.inwido.com

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.