Det køber du – måske – på nettet

Det køber du – måske – på nettet

Vi handler på nettet som aldrig før. Dag efter dag hiver vi kreditkortene op af lommerne for at gennemføre det ene køb efter det andet på internettet. Foreningen for Dansk Internethandel – FDIH – har gennemført endnu en undersøgelse, og den fortæller lidt om, hvad de enkelte aldersgrupper køber på nettet.

Nu er det grå guld også begyndt at købe via internettet, og undersøgelsen viser at næsten en tredjedel af de danske handler på nettet foretages af folk mellem 51-64 år. Når ungerne er fløjet fra reden, er der måske lidt ekstra på kistebunden, og nogle af pengene bruges altså på netkøb.

De midaldrende klikker ifølge undersøgelsen på købsknappen 3,5 gange om måneden, og de bruger 1097 kr. pr. handel. Børnefamilierne handler online fire gange om måneden, hvor de handler for 870 kr. pr gang. Lad os prøve at se på hvad du formentlig handler på nettet. Vi har delt befolkningen op i aldersgrupper.

18 – 25 år

Her er de populære varer tøj, sko og smykker. Produkter inden for it, telefoni og fotografering er også hyppige varer i indkøbskurven. Film, musik, bøger, spil og legetøj er også populære objekter.

Børnefamilier

Denne gruppe handler også tøj, sko og smykker med smil på læben. Varer inden for it, telefoni og fotografering bliver også lagt i kurven. Film, musik, bøger, spil og legetøj er ligeledes populære objekter.

Singler og par

Denen grupper handler som ovenstående, men ser man på kategorien pleje, kosmetik, medicin og kosttilskud, er denne aldersgruppe den mest aktive. Det samme gælder for sport og sportsudstyr.

Midaldrende

Denne gruppe handler tøj, sko og smykker. Bolig og have er også en af de foretrukne kategorier af varer, der handles online. Film, musik, bøger, spil og legetøj købes i stor stil – måske til børn og børnebørn – og så er denne aldergruppe pjattet med rejser.

Pensionister

Pensionister har tid og råd til rejser, så det er den mest købte varekategori. Men pensionister køber også tøj, sko og smykker, bolig og have samt it, film, spil, musik og den slags.

Forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen udtaler: – Det økonomiske råderum hos ungdommen er mindre end hos mange af de andre grupper, og så har de nogle andre behov. Derfor bruger de penge på tøj, sko og streaming fremfor rejser, dagligvarer og hårde hvidevarer. Der er med andre ord ingen grund til at bruge penge, man ikke har, på ting, man ikke har behov for.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.