iPhone nu kun på tredjepladsen

iPhone nu kun på tredjepladsen

Når det handler om smartphones, har vi i mange år levet med Apples iPhone, som den måske mest omtalte telefon på verdensplan. Apple formåede at skabe en ægte smart telefon, som ændrede vores måde at håndtere mobiltelefoner på. Æble-firmaet har skabt en succes, og jeg synes ærligt talt at de fortjener applaus. Stor applaus.

Når det er sagt, skal jeg også hurtigt meddele, at jeg aldrig har ejet sådan en iPhone. Mit hjerte har tilhørt Android næsten fra dag ét, og jeg ved da også udmærket godt, at det for nogen er en slags enten eller. Enten er man på iOS-holdet eller også er man android.

Huawei snuppede andenpladsen

Ser man på Android smartphones, har især et brand haft stor succes med deres smartphones. Det er Samsung, som er det brand i verden, der sælger flest smartphones. Den position har de haft i mange år, og Apple har længe måttet nøjes med en nydelig andenplads. Nu er der imidlertid sket noget. Apple er nemlig nu kun på tredjepladsen.

Det er kinesiske Huawei, som har snuppet den flotte andenplads. Magasinet Canalysis fortæller at en undersøgelse bevidner at kineserne har taget andenpladsen og forvist Apple til bronzepladsen. Denne kendsgerning er baseret på salgstal fra andet kvartal i 2018.

Her fortæller salgstal at Samsung har solgt 73 millioner smartphones. Gentager: 73 millioner! Huawei har solgt 54 millioner smartphones, mens Apple kun har solgt 41 smartphones. Ordet ”kun” bør ses i citationstegn. Tallene betyder altså at den dominans som Samsung og Apple har haft de seneste 7 år, er brudt.

Spion apps på smartphone?

Tidligere på året lød rygter på, at Huawei havde smugle spionlignende software på deres smartphones, men dette er vist aldrig blevet bevist. Rygterne blev måske skabt netop for at forhindre fremgangen for Huawei? Men, det lykkedes i givet fald ikke, og mon ikke at kinesiske Huawei smiler en anelse.

Personligt har jeg ejet én Huawei smartphone, og jeg skal ikke have nummer 2. Huawei skabte Nexus 6P i samarbejde med Google, og jeg havde stor glæde af denne smartphone, men med tiden blev den langsom og der dukkede forskellige skavanker op. Dette gjorde at jeg nu er skiftet til Sony, som jeg indtil videre er udmærket tilfreds med.

Af andre mærker inden for smartphones kan jeg nævne, at jeg aldrig kommer til at eje en LG igen. Selv om jeg i sin tid investerede i deres flagskib, havde den så mange børnesygdomme at jeg svor evig afholdelse fra LG.

Samsung var på banen i en periode med deres Nexus model, og den spillede faktisk ganske udmærket. Nu er Nexus-brandet blevet afløst af Google Pixel, og hvem ved: måske bliver det en kommende smartphone for mig.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.