Mange af os har forskellige ordninger hos vores arbejdsgivere, som forsøder vores tilværelse. Nogen har gratis adgang til det lokale fitnesscenter. Andre har mulighed for at løbe en tur i arbejdstiden, mens nogen har en rabatordning hos den lokale købmand.
Og så er der mange, der har fri telefon. Med fri telefon mener jeg at mange har fået udleveret en mobiltelefon – smartphone – af arbejdsgiveren, og så er der ellers dømt fri tale, også efter fyraften. Det er der i al fald mange, der tror. Men tingene kan sagtens være anderledes.
Togbilletter kostede jobbet
For nyligt blev en ansat bortvist fra arbejdspladsen, fordi vedkommende havde købt togbilletter via arbejdstelefonen. Vi er jo mange, der installerer den ene app efter den anden, men vi skal alligevel tænke os godt om, inden vi køber dit og dat via abonnementet.
Personligt finder jeg den bortviste ansatte smånaiv, hvis vedkommende virkelig kunne forestille sig at han/hun kunne købe billetter via den smartphone, som chefen stillede til rådighed. Også selv om man bliver beskattet på normal vis. Til fyringssagen siger advokat Mads Cramer T. Kam:
– Når man bliver beskattet af arbejdsmobilen, forudsætter det almindeligvis, at medarbejderen også må anvende mobilen til private formål. Men nu har Højesteret altså slået fast, at deciderede private køb, der er foretaget – og betalt af arbejdsgiveren – via en arbejdsmobil, kræver arbejdsgiverens udtrykkelige accept – og den havde medarbejderen ikke i denne sag
Brug din sunde fornuft
Højesteret siger i sin dom nogenlunde det samme som jeg tænker: at selv om arbejdsgiveren stiller en fri telefon til rådighed, er det ikke ensbetydende med at man kan bruge den til at betale private udgifter. Og så er det fløjtende ligegyldigt om det var busbilletter til 20 kroner eller togbilletter til 700 kroner.
Derfor skal man også passe godt på med at deltage i eksempelvis sms-afstemninger, som typisk koster en femmer at deltage i. Pas også på diverse indsamlinger, hvor du sponsorerer et beløb via en afsendt sms.
Hvis du er i tvivl om hvad du må bruge dine frie telefon til, så spørg din arbejdsgiver. Hvis der ikke er en politik på området, er det på tide at man tager fat om emnet.
Nu driver jeg jo min egen virksomhed, og jeg vil helt klart give mig selv instrukser på, hvad jeg må og hvad jeg ikke må. Jeg må gerne købe god rødvin og grillpølser med telefonen, og en buket blomster til fruen er også tilladt. Hvad jeg ikke må? Tja, det vil jeg lige tænke lidt over.
Så er vi jo derhenne, hvor der diskuteres sammenblanding af privat- og arbejdsliv. Jeg mener ikke at arbejdsgiveren skal betale for folks egne private ting, såsom tog/busbilletter eller andet.
Den ansatte, der blev fyret har jo været naiv, når vedkommende troede at man kunne købe billetter på sin arbejdstelefon. Det er jo noget andet, hvis det er et enmandsfirma, hvor chefen kan gøre som han/hende selv vil og bruge sin telefon som man lyster – også købe blomster eller chokolade til konen- det kommer vist nok kun skattevæsenet ved, hvad han/hun bruger sig arbejdstelefon til.
Privatliv for sig selv og arbejdsliv for sig selv – så er man bedst stillet.