Fem venlige fredagslinks

Fem venlige fredagslinks

Oven på jul og nytår er vi atter klar til at tage en omgang fredagslinks med på bestillingen her på Nettips.dk, hvor solen som regel skinner. Vi er en lille hjemmeside for Familien Danmark, der synes godt om teknologi.

Vort forum er absolut en af vores gode særkender her på kanalen. Igennem årene har vi oparbejdet en ekstrem videnkanal, og hvis du mangler svar på et tekniske spørgsmål, kan du enten forsøge dig med en søgning i forummet – eller du kan oprette en profil (gratis) og spørge de andre medlemmer efter hjælp.

Det som vi især er meget glade for, er den venlighed, der strømmer folket i møde, når de besøger forummet. Vores medlemmer er groft sagt alle indstillet på at hjælpe andre, og det sker groft sagt altid i den venligste tone, man kan forestille sig.

Når jeg 2 gange skriver ”groft sagt”, hænger det sammen med at der ikke findes regler uden undtagelser. Et forum kan sammenlignes en kende med et forsamlingshus, hvor man mødes og debatterer forskellige emner. Af og til sker det, at man støder ind i en person, som man ikke er enig med. Og så kan tonen blive skinger.

Det sker heldigvis meget sjældent, og denne fredagssalme hylder alle vore medlemmer som er med til at opretholde den gode og venlige stemning i forummet. Men intet forum uden gode administratorer, og her er Nettips i den enestående situation, at de gode administratorer alias Prutterhunden, Pomse og John Westcoast har lyst til at hjælpe på frivillig basis.

De får hverken løn eller almisser for at sidde og holde orden på tropperne, og da jeg ikke er ret god til at huske at anerkende jeres indsats, skal her lyde en STOR TAK for jeres enorme indsats. Havde vi alle stået i et forsamlingshus, havde jeg bedt forsamlingen om at rejse sig og give jer en klapsalve. Den bliver i stedet virtuel: klap klap klap gange mange klap.

Med venlighed kommer vi længst, og hvis du, kære læser, er med på den, så lad os have det nytårsforsæt, at vi vil være venlige over for andre mennesker. Venlighed skal være mit fokuspunkt i 2019, og jeg vil bestræbe mig på at være venlig over for tykke, tynde, unge, gamle, mænd, kvinder, hvide, ikke-hvide og alle andre.

Share kindness!

Og til fredagens links, som i dag skal handle om hjertesprog, om akupunktur i Odense, mystiske lyde på internetsider samt VM i håndbold.

www.styrkdithelbred.dk: Styrk dit helbred er en klinik i Odense, der hjælper med akupunktur og cupping massage.

www.hjertesprog.com: Hjertesprog følger i god forlængelse af dagens tema: venlighed. Læg hjertet i dit sprog.

www.handball19.com: I går aftes lammetævede Danmark vores chilenske venner. Det skete i åbningskampen under VM i håndbold, der finder sted i Danmark og Tyskland. Medalje til de danske drenge, tak.

www.patatap.com: Har du en musikalsk komponist boende i dig? Prøv denne underholdende hjemmeside, hvor du skaber lyde med tasterne på dit tastatur. Prøv fx E H

www.movenowthinklater.com: Lidt mere lydterapi. Tør du klikke på en af cirklerne?

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.