Nå, for pokker. I den bygning, hvor jeg driver min lille enmandsbutik, er der vandskade. Det er sådan noget ubehageligt noget, der kan ske. Og det er altså sket i vores hyggelige bygning. Pludselig kunne en beboer konstatere, at der løb vand ned af væggene. Og det skal vand altså ikke.
Vand skal helst løbe ud af en vandhane eller sørge for at toilettet fremstår frisk og frejdigt. Men vand ned ad væggene. Det er en ægte no-go. Det har betydet at den lokale vvs-mand måtte droppe ferieplanerne og troppe op og få fundet fejlen.
Han er dygtig, ham vvs-manden. Han fandt vist nok fejlen, og nu er der vand i hanen igen. Det betyder at toilettet er åbent for fri afbenyttelse, og kaffemaskinen snurrer lystigt, mens mokka render ud i glaskanden. Desuden er det rimeligt varmt derude i dag, så et glas koldt postevand er ej at foragte.
Og alt dette understreger jo også, hvor vigtigt det er, at vi kan tappe rent vand ud af hanerne. Til hverdag tænker vi måske ikke så meget over det, men tingene bliver sat i perspektiv, når en hverdagsgode pludselig ikke er til rådighed. Så tænker man pludselig lidt over tingene.
Tjek lige din vandstatus
Husk at det bliver varmt i dag, så sørg for at have vand til din rådighed. Måske skal du fylde en vandkande op og stille den i køleskabet. Måske skal du finde en campingbeholder og fylde den op til kanten. Måske skal du lige finde hundens vandskål og få fyldt den op ved samme lejlighed.
Og så er det fredag, og mange danskere går til ferie i dag. Det fejrer vi samme med Martin Bo, som igen har sendt os friske fredagslinks. Tak, MB. Han sender os ud til det periodiske system, en spændende webshop til outdoorfolket, et kreativt marked og så to steder der lige tjekker om alt er, som det skal være.
https://ptable.com: Hold da lige op. Her bliver du modtaget af en hulens masse tekniske tabeller i det periodiske system. Bare man dog var fysiker.
https://creativemarket.com: Her er markedet for de kreative sjæle. Skrifttyper. Designs. Og meget mere.
https://www.snowcountry.dk: Her får du en webshop, der fokuserer på ski-. Outdoor- og snowboardpublikummet.
https://www.f-secure.com/en/link-checker: Ken der du det: at modtage en mail eller en sms med et link, man bare lige skal klikke på? Men er det godt nok eller er der tale om svindel? Tjek det ud her.
https://coveryourtracks.eff.org: Dæk dine spor, når du surfer på nettet. Er din browser sikker nok?







