Fem uønskede fredagslinks

Fem uønskede fredagslinks

Håndboldherrerne er i gang i Ungarn. I går aftes blev det til en sejr over et andet udenlandsk hold. Mange anser de danske herrer for at være favoritter til at snuppe guldet, når finalen spilles om nogle uger i Budapest. Inden turneringens start har der været en masse snak.

Snakken har naturligvis handlet om håndbolden, dagsformen og humøret hos de danske jernmænd. Men den har sandelig også handlet om corona, smitte og isolation. Hold da op. Den corona formår virkelig at fylde i medierne og hos os, når vi smalltalker med familie, naboer, kolleger og kontorfæller.

Faktisk burde man på daglig basis gøre op i tid, hvor mange minutter man har brugt på enten at snakke om eller tænke på corona. Den er der jo hele tiden. En gåtur igennem Svendborg fortæller sytraks at corona er blandt os. Det ser man på butikkernes indgangsdøre, hvor skilte fortæller, at ”her bruger vi mundbind”.

Men også når man passerer andre borgere. Nogen af dem bærer mundbind. Faktisk en helt utænkelig situation for ganske kort tid siden. Jeg husker stadig mine ture til hovedstaden, hvor jeg gang på gang var forundret over, at asiatiske turister i København gik med mundbind. – Det er da noget pjat, tænkte jeg.

Mundbind i lommen

I dag er det næsten rutine og automatik at have et mundbind i lommen. Ja ja, jeg ved godt at det hedder sig, at det er en engangsmundbind, men jeg kan altså godt genbruge mundbindet nogle gange i løbet af en dag. Så bliver det udskiftet næste morgen. Jeg kalder det for et endagsmundbind.

Nå, weekenden kalder, og vi skal til fødselsdag. Derfor har min kone, der hedder Lone, og jeg besluttet os for at blive testet. Ikke fordi vi tror vi har corona. Ingen symptomer. Og vi har ikke været i nærheden af smittede personer. Tror vi.

Men for alles skyld lader vi os teste. Og vi håber da sådan set også at andre, som vil være sammen med os, har styr på deres coronastatus. Om de lader sig teste eller ej, er folks eget valg. Sådan er det jo også med vaccinen. Men en ansvarlig og hensynsfuld optræden over for andre mennesker er obligatorisk. I min verden.

Fredagens links bringer os nærmere på domme i Danmark, et gratis alternativ til Microsoft Project, online møder, kongehuset samt EM i håndbold.

https://domsdatabasen.dk: Så er der afsagt dom. Den kan du læse i sin fulde længde på dette nye site, som indeholder afgørelser i de danske retssale.

https://meet.jit.si: Her er et gratis alternativ til alle de hersens smarte online chatsystemer, hvor man holder det ene online møde efter det andet.

https://www.projectlibre.com: Her får du et open source alternativ til Microsoft Project.

https://www.kongehuset.dk: Nettips.dk ønsker tillykke.

https://www.eurohandball.com: Live opdatering under EM i håndbold for mænd.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.