Fem smaskvåde fredagslinks

Fem smaskvåde fredagslinks

Mens du læser denne notits, pisker regnen måske ind på dit vindue. Jeg skriver ”måske”, fordi landet Danmark er ramt af regnbyger. De kommer og går, og straks som vi tænker, at vi skal ud at gå en tur i det fine vejr, banker nok en byge på døren. Nå, vi kan jo bare tage det gode tøj på, så kan en regnvejrstur være ganske fornøjelig.

Fornøjelser kan faktisk erhverves for ingen penge. Jeg ved godt at mange at de ting, som vi går og fornøjer os med, koster lidt mønt. I går var jeg for eksempel i biffen med fruen og meget gode venner. Vi så den fabelagtige film Green Book med Viggo Mortensen i hovedrollen. Se den, hvis du får chancen. Fremragende fornøjelse.

Men en biograftur koster penge, og da jeg i sidste uge var til koncert med Patina i Huset i København, kostede både benzin, brobizz og entre penge. Det gjorde maden og øllerne også. Og da jeg spillede 18 hullers golf i Ringe på Midtfyn for nogle uger siden, kostede det også penge. Men der er faktisk gratis fornøjelser derude.

Indret dig efter omgivelserne

Min gode ven, Charlotte, ringede forleden morgen. Hun var i et forrygende humør. Glad og tilfreds. Kort fik jeg bemærket at jeg undrede mig over det fantastiske humør, når man tog vejret i betragtning. ”Jamen, Allan, jeg havde jo regntøj på, og gåturen ved Skårupøre var helt henrivende. Det gav mig så megen energi, og nu er jeg klar til at give den en skalle i min virksomhed”.

Og Charlotte har jo ret: vi kan jo indrette os efter omgivelserne. Så skal det nok gå alt sammen. En tur i naturen er ikke at kimse ad. Det bemærker Viggo Mortensen også i filmen Green Book, hvor han er på tur igennem USA. Her bemærker han i filmen, at han er imponeret over den storartede natur, vi er omkranset af.

Så kære venner: nyd den danske natur og bevæg jer derud. I min verden indbefatter naturen også en strøgtur i den lille by, så nyd den by du bor i, og prøv at bemærke de små detaljer på bygningerne rundt omkring. Med andre ord: leg turist i din egen by. Det behøver ikke at koste kassen.

Det er fredag, og vi skal fredagslinke. Denne uges links peger på kontormøbler og kontorindretning i Esbjerg, håndbold i Herning, NemID i Danmark, søgeord på toilettet og møbler på nettet.

www.bobedre-erhverv.com: Er du på udkig efter kontormøbler, så kast et blik på Bo Bedre Erhvervs hjemmeside. De hjælper også med møbler til konferencecentre, sommerhuse og institutioner.

www.keywordshitter.com: Mangler du input til nye søgeord, når din hjemmeside skal opdateres med friske tekster? Så tjek dette virtuelle toilet, der hjælper med ”keywords”.

www.mobellageret.dk: Denne virksomhed er tilsyneladende under konkursbehandling, men webshoppen fungerer stadig. Lidt mystisk, eller …

www.tophaandbold.dk: Jeg ved at der spilles en del håndbold i weekenden – Final 4 – og så faldt jeg over denne hjemmeside, som jeg ikke havde set før.

www.nemid.nu: Ifølge en københavnsk avis lukker NemID ned i 2021 og erstattes af en digital løsning. Den kommer til at hedde MitID.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.