Fem skrigende fredagslinks

Fem skrigende fredagslinks

Av. Av. Av. Stakkel Mia Rej. Denne meget dygtige og elegante håndboldspiller blev skadet i gårsdagens håndboldkamp imod Tunesien. Det skete i starten af anden halvleg. På meget uheldig vis landede en medspiller på Mias ben, hvilket resulterede i skævvridning af knæet (så det ud til). Resultatet blev en meget højt skrigende og grædende Mia Rej. Hele hallen var stille. Undtagen Mia.

I dag går vi så og venter på resultatet af en scanning af Mias ben. I fjernsynet blev tanken om et ødelagt korsbånd luftet af flere personer. Mia har tidligere haft sprængte korsbånd, og derfor er der ikke noget at sige til, at mange eksperter frygter, at det er korsbåndet, som endnu en gang har lidt overlast.

Uheldet understreger endnu en gang, at vi ikke skal tage ting for givet. Vi kan gå og have nok så mange gode planer for dit og dat, men blot en lille forstyrrende detalje kan medføre, at planen går i vasken. Vi skal med andre ord forsøge at styre vort liv efter et kompas, hvor nålen af og til stritter i forskellige og gale retninger.

Mange bruger udtrykket, at ”man har en plan B klar, hvis plan A smuldrer”. Det gælder for eksempel unge mennesker, som skal til at vælge en uddannelse. Lille Per stiler måske efter at blive politimand, men måske består han ikke optagelsesprøven. Så er det rart, at Per har plan B klar, så han derved måske bliver tømrer i stedet for.

Plan B for sygeplejersker?

Gad vide om de danske sygeplejersker har en plan B klar. Lige nu er de grundigt i vælten og i medierne, og selv en ung sygeplejerske opfordrede en masse kolleger til at foretage en opsigelse. En kollektiv opsigelse så at sige. Sygeplejerskerne er utilfredse med løn og arbejdsforhold, og mange kan ikke overskue situationen, som tingene er i dag.

For nyligt greb regeringen ind og satte en stopper for den strejke, som sygeplejerskerne holdt. Det betød, at sygeplejerskerne ikke fik den lønstigning, som de havde sat næsen op efter. Jeg føler med dem. De knokler en legemsdel for at holde det danske sygehusvæsen godt kørende. Og de gør det morgen, middag, aften og nat. Også i weekender og på helligdage. Tak til jer for det!

Men jeg synes at tonen bliver lidt skinger, når de nu agter at sige op på stribe. Ikke på grund af de lønninger, som de for nyligt fandt alt for lave. Nej, nu handler det om de arbejdsforhold, som de agerer under. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er hårde forhold at gå på arbejde under. Etisk finder jeg det blot meget bekymrende, at man bruger en opsigelse som pression for at få trumfet forhold igennem.

Og at foretage en kollektiv opsigelse er at lade det danske sygehusvæsen i stikken. Man svigter kolleger. Patienter. Pårørende. Somme tider er man nødt til at være med til at give den en ekstra tand, og hvis man er maks presset, er det vel ikke en løsning at opfordre til kollektiv opsigelse?

Det er fredag, og i dag skal vores fredagslinks handle om

https://frihedsbrevet.dk: Dybdegående og -borende dansk journalistik. Prøv deres gratis nyhedsbrev. Det er ret godt.

https://www.spotify.com: Igennem en årrække har vi haft fast abonnement på Spotify. Det er en digital musiktjeneste, hvor man kan høre en masse god musik. Lige nu er de ude med Wrapped-funktion, som røber vores yndlingsmusik. Personligt er det Patina, der topper min liste.

https://jul.dk: Og hvem tror du så ejer dette ret labre domæne? Jo, det er da underligt nok …

https://www.chip.de/events/adventskalender: Det tyske magasin Chip præsenterer deres online julekalender, hvor du dagligt får foræret et stykke software. Tak til Phønix i forummet for tippet.

https://pixlr.com/dk: Et online billedprogram, som absolut er værd at besøge, hvis du skal redigere et billede.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.