Efter et nederlag til verdensmestrene fik landstræneren et spørgsmål. En journalist spurgte ind til et eller andet, men spørgsmålet var åbenbart så dumdristigt eller måske dumt, at landstræneren forlod studiet. Han mente ikke at journalistens spørgsmål gav mening.
I skolen lærte mine lærere mig, at der ikke findes dumme spørgsmål – højst dumme svar. Landstræneren har åbenbart gået på en anden skole. Måske er det en skole for højt begavede mennesker, hvor dumme spørgsmål ikke findes? Eller måske en skole, hvor man ikke stiller spørgsmålstegn ved tingene.
Det finder vi ikke ud, for det er der næppe nogen, der vil spørge landstræneren om. Det kan være at landstræneren helst vil besvare de spørgsmål, som ikke bliver stillet. Det gør mange ting meget lettere. Sådan har de det sikkert også i transportvirksomheder, banker, a-kasser og socialstyrelser, hvor der pludselig bremses op for at se forholdene an.
Hedder det kontrol eller sund fornuft? Er det skørt eller sundt at man lige stiller spørgsmålstegn ved de ting, der foregår? Findes der mon dumme spørgsmål inden for Skat, når der skal granskes regnskaber? Og er det ok at stille spørgsmålstegn til formænd og bestyrelsesmedlemmer, som kreativt bruger penge, som andre betaler ind på den fælles saldo?
Hurra for pressen og nysgerrige journalister
Ja, gu pokker er det tilladt, og hvor er det dog godt, at vi har pressen til at holde øje med de ting, der foregår i bestyrelseslokaler og idrætshaller. Vi vil så gerne følge med i, hvad der foregår her, der og alle vegne.
Denne omgang fredagslinks stiller fem spørgsmål, som du så lige kan tænke lidt over. Det er ikke dybere spørgsmål, og de bør kunne besvares relativt nemt og kort. Og hvis de ikke kan det, så glem det hele og forlad Nettips – lige som landstræneren forlod tv-studiet i går.
www.24syv.dk: På denne originale taleradio stiller de mange gode spørgsmål – især Anders Lund Madsen i Fede Abes Fyraften. Er det i orden?
www.latest.is: Her handler om Twitter og de gode overskrifter og links, der deles på dette sociale medie. Er Twitter kun for journalister og kendte?
www.foldnfly.com: Er det spild af tid at kaste med papirsflyvere? Og er det ikke svært at folde sådan nogle størrelser?
www.zerodollarmovies.com: Mange streamer film igennem betalingstjenester som HBO eller Netflix, mens andre tygger film igennem på YouTube. Vidste du at der er gratis film på YouTube?
www.ctrlq.org/maps/where: Hvor er du henne (husk at tillade at hjemmesiden godt må de sin position)?
Hvor finder du disse kinks ?
De er som vanligt totalt uinteressante…