Fem skæve fredagslinks

Fem skæve fredagslinks

Blot fordi man er 98 år, betyder det ikke at man ikke kan ryge sig en joint i ny og næ. Det viste en tv-udesendelse, som jeg så torsdag aften i mit fladskærmsapparat. Her så man en form for portræt af en 98-årig ungdommelig kvinde, som godt vidste hvor skabet skulle stå.

Tove er kvindens navn, og i en meget flot dokumentar fortæller Tove om sit liv med diverse udfordringer, forelskelser og ophold uden for Danmark. Det gøres sobert og godt, og jeg kan kun opfordre dig til at se udsendelsen, som du finder i DRs arkiver. Dokumentarfilmen hedder Skøn, skæv og 98.

Og hvor vil jeg så hen med dette her? Jo, i filmen ser man dygtige SOSU-assistenter tage sig af den elskelige kvinde. Den ene sørger for god mad til Tove, mens den anden fejer gulvet, fordi Tove ikke er vild med støvsugerstøjen. Disse 2 SOSUer sørger med andre ord for at Tove har en tålelig tilværelse til trods for at hun ikke kan bevæge sig frit på grund af en kørestol.

Det er på tide at vi hylder landets sosu-assistenter, der knokler dagligt for Danmarks seniorer, som har det svært og som ikke umiddelbart kan klare sig uden hjælp. Hvis det ikke var for SOSU-systemet, ville vi have et land med seniorer, som ikke kan leve en værdig tilværelse.

Respekt

Nogen skeler skævt til Sosu-folket, og nogen finder den relativt lave løn fortjent, fordi uddannelsen som Sosu-assistent ikke kræver en viden om raketter. Jeg kender ikke til lønniveauet for en sosu-assistent, men jeg vil gerne slå et slag for at netop sosu’erne bør have en højere løn og bedre arbejdsvilkår.

De stresser rundt fra hjem til hjem, og de har sjældent tid til at snakke med hr og fru Jensen, som ofte sidder alene i hus og lejlighed. Sosu’erne klarer de allermest vigtige detaljer hos borgerne, og kort tid efter er de ude af døren, fordi der er maks pres på Sosu’ens voksende arbejdsopgaver.

Kære Sosu’er: I har min fulde respekt.

Og så er det fredag, hvilket betyder at vi naturligvis skal have 5 fredagslinks. I dag skal det handle om Mark Knopfler, Dannebrog, DR, Apple og Le Mans.

www.dannebrog.dk: I morgen lørdag fylder det danske flag Dannebrog 800 år. Det er 702 år mere end Tove. Flaget faldt ned fra himlen, og jeg tror også på storken. Denne hjemmeside handler ikke om flag, men om en entreprenør.

www.dr.dk: Måske dagens mest åbenlyse link? DR har en fremragende hjemmeside med tv- og radioudsendelser.

www.lemans.org: Jeg har hverken forstand på biler eller motorløb. Jeg ved dog at Le Mans er et særdeles populært race i Frankrig. Og de kører døgnet rundt. De er skøre, de chauffører.

www.apple.dk: Giganten med iPhones og MacBooks begejstrede Danmark, da de fortalte at de ville etablere en kæmpe datapark ved Aabenraa. Nu trækker Apple i land. Ærgerligt.

www.markknopfler.com: Og så kommer Mark Knopfler til byen. Lørdag aften spiller han i Royal Arena, og min tidligere helt indtræder scenen. Jeg lytter ikke længere særligt meget til Knopfler, men for pokker jeg har haft mange opture over den mands beherskelse af guitaren.

 

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.