Fem sælgende fredagslinks

Fem sælgende fredagslinks

At sælge en vare i dag er på mange måder blevet nemmere, end det var i gamle dage. Og hvad er så gamle dage? Tja, hvis vi ser på konstruktion af huse, vil nogen måske mene at gamle dage var i forrige århundrede. Hvis vi snakker om smartphones, er det for få år siden.

At sælge varer har været en detalje i menneskets eksistens i mange år. Jeg skal ikke gøre mig klog på menneskets handelshistorie, men man kan vel sige, at lige siden man begyndte at udveksle ting og sager med hinanden, blev den første sælger født. Man ser det jo overalt. I sidste weekend var der Egeskov Marked på Sydfyn, og her var alskens krejlere på gaden.

2 vindere ved den gode handel

Man siger at den gode handel har 2 vindere. Sælgeren skal være tilfreds med prisen, og køberen skal være tilfreds med varen set i forhold til den sum penge han måtte betale for varen. Den kloge narrer den mindre kloge, og derfor er det essentielt at den klogeste ikke udtrykker for stor tilfredshed med handlen. Det kan komme én til skade ved næste handel.

Fra at have stået og råbt på markeder for at sælge en vare, sker det i dag i højere grad på internettet. Nettet er formentlig kommet for at blive. Fidusen ved nettet er at det har åbent døgnet rundt. Det betyder at du kan sælge dine varer 24/7, og at kunderne aldrig behøver at spekulere på åbningstider.

Vi handler på nettet som aldrig før

Nethandlen vokser og vi lægger til stadighed flere og flere penge i det virtuelle kasseapparat. I denne uge modtog jeg relativt mange pressemeddelelser, som handler om det salgsboom der foregår på internettet i dag. Vi er blevet dus med transaktionsvinduet, og frygten for at blive tørret godt og grundigt er erstattet med forventningen om, at varen forhåbentlig bliver leveret inden i overmorgen.

Jeg har sagt det før og gør det gerne igen: hvis du vil undgå vinduespartier med grimt, brunt lokumspapir med påtrykt ”Lukket”, så læg nogle af dine lønkroner i de fysiske butikker i din by. Det er død pine nødvendigt at vi støtter de lokale handlende, for uden handel dør de. Ingen butikker kan i dag overleve på at være til stede i bybilledet. De skal også sælge.

Støt de lokale butikker

Så støt butikkerne så meget du kan og har lyst til. Se en gang imellem stort på økonomien, og se det som en investering, at du skal betale lidt mere for varen i den fysiske butik i forhold til en upersonlig webshop. Nyd snakken med ekspedienten og læg mærke til, at hun giver dig viden om varen med i prisen. Og måske kan du endda prutte en smule om prisen i butikken …

I dag er det fredag og vi skal hen på 5 hjemmesider, som byder på handel, rav i den, vejrforedrag, markedsplads samt skybrud rådgivning.

www.saxis.dk: Jeg besøgte Google og skrev webshop i søgefeltet. Saxis dukkede op som et resultat på side 1, så her kan du tage hen, hvis du vil handle. Hvad vil du mene at Nettips.dk er værd …

www.vejrforedrag.dk: Jeg læste at Jesper Theilgaard stopper som vejrvært på DR. Det er ærgerligt for han er branddygtig. Nå, så er det godt at man kan booke et foredrag med ham.

www.egeskovmarked.dk: Egeskov Marked er Danmarks måske hyggeliste kræmmermarked. Det finder sted hvert år i september.

www.ravfestival.dk: En anden begivenhed er ravfestivalen i Vejers. Den finder sted i denne weekend, der er rav i den og jeg ved faktisk ikke hvem der spiller på den store scene …

www.ds-raad.dk: Det vælter ned med regn i disse tider, så har du tjekket efter at dit hjem kan holde til diverse skybrud? Ellers tjek Dansk Skybrud Rådgivning. De ved hvad de snakker om!

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.