Fem romerske fredagslinks

Fem romerske fredagslinks

Vi begynder at se november i øjnene, og hvis du slipper skærmen for en stund og kører en tur i skoven, vil du opleve et imponerende væld af farver eksplodere i øjnene på dig. Det kan jeg anbefale varmt. Jeg oplever udviklingen på tætteste hold, når jeg en gang imellem svinger golfudstyret i Svendborg Golfklub.

Man bliver glad i låget af efterårets mesterværk rundt omkring. Disse værker optræder i unikke versioner hvor som helst, hvis blot man bevæger sig en smule ud af byerne. Nuvel, der er også mesterværker inden i byerne, men det er mestendels farverne på diesel- og benzinslugende automobiler. Og lastbiler.

Efteråret er udskældt af mange og med god grund. Det er nemlig en årstid, hvor dagene bliver kortere. Det betyder at lyset indskrænkes til nogle få timer om dagen. For de fleste betyder det for eksempel at det er mørkt når man cykler på arbejde/i skole, og det er også mørkt, når man bevæger sig hjemad igen.

Ud i lyset

Mørke er hårdt for mange mennesker. Mennesket er skabt til lys, og det er da meget tænkeligt at man levede i jordhuler i gamle dage, men vi skal altså ud i lyset, så vi får fyldt depoterne op. Det gør et bitte egern også, inden det går i vinterhi. Lys eller nødder? Det går næsten ud på et.

Derfor synes jeg du skal benytte enhver chance til at komme ud og mærke dagen, når du får chancen til det. Slip din computer. Læg din tablet til side. Du må gerne medbringe din smartphone på turen, men du må kun bruge dens indbyggede kamera. Ikke noget med at tjekke mails. Ikke læse sms. Ikke snappe. Ingen Facebook.

Denne omgang fredagslinks trækker dig ud på det store internet. Her vil du mærke forskellige aspekter af cyberlivet. Det handler om software til Mac, amerikanske blogs og november måned.

www.upworthy.com: Upworthy er et amerikansk magasin på nettet. Nogen kalder også sådan en størrelse for en blog. Nå, de fortæller historier. Mange forskellige historier. Se selv efter.

www.attn.com: Attn er også et lignende sted på nettet. Altså sådan noget blog-agtigt, som du kan bruge, hvis du vil læse historier fra det virkelige liv. Det handler om politik, livet, sundhed, samfund og penge. Og meget andet.

www.funnyordie.com: Vi snupper en amerikansk side mere. Funny or Die er titlen. Og det er sjov og ballade, det handler om herinde. Sådan da …

www.november.dk: Og så hjem til de hjemlige himmelstrøg. November.dk handler ikke om november måned. Det ville ellers være logisk nok. Næ, November.dk handler om poker og fodbold og den slags. Syret.

https://affinity.serif.com/en-us: Her får du et spændende alternativ til Photoshop og den slags software, hvis du er til Mac-apparater.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.