Fem rockske fredagslinks

Fem rockske fredagslinks

Nå, mine damer og herrer. Mens disse linjer publiceres på Nettips.dk, spadserer jeg formentlig rundt i gader og stræder i den danske hovedstad. København here we come. Faktisk landede vi i går torsdag, fordi bysbørnene Patina spillede koncert i Store Vega. Og ja, jeg er Patina-fan.

Patina så dagens lys for ganske få år siden, og efter sejren i DRs Karrierekanonen, har Patina virkelig haft fart på – samt masser af vind i sejlene. Disse Svendborgdrenge – med hjælp fra musikere fra Odense og København – har forstået at sætte deres aftryk i den sprudlende musikverden.

Patina er måske mest kendt for deres turnus-ordning, hvor de 3 frontfigurer skiftes til at synge og spille trommer. Deres hit Flammer rammer var den mest spillede sang på P3 i 2020. Nu er Patina på gaden med et nyt album – Genstart – og jeg er som sagt storfan.

Tjek drengene ud i Århus og/eller Aalborg

I går lagde Patina så Store Vega ned, og i aften spiller bandet på Train i Århus. De slutter en heftig weekend af i Aalborg på lørdag. Mit råd til dig: tag ind og oplev dette band, hvis du ønsker en helt speciel musikoplevelse.

Hvis du hellere vil nørde foran computeren, kan du forfølge mine 5 fredagslinks, som er fremkommet efter gode forummedlemmers anbefalinger. Tak til Bindegal og Krummedige. Husk at du altid skal tage virkeligheden på nettet med en gran salt. Det, som ser ægte ud, kan være aldeles uægte.

Det er fredag og i dag sender vi dig måske i kløerne på mange informationer om din computer og dig selv, diagrammer, superalbums, Patina og Folketinget.

https://www.deviceinfo.me: Her får du en hulens masse interessante informationer om dig selv og din gøren og laden på nettet. Jeg sidder i Svendborg. Mit batteri er på 56%. Og bla bla bla. Tjek det ud!

https://piechartmaker.co: Det her er en ret sjov størrelse. Tak, Bindegal. Indsæt tekst og tal og vupti får du diagrammer, der illustrerer virkeligheden.

https://www.besteveralbums.com: Som musikelsker er jeg pjattet med verdens bedste albums igennem tiderne. Om jeg er enig i ”dommene”? Nix!

https://bandetpatina.dk: Tjek Patina drengene ud.

https://www.ft.dk: Vi slutter af med et blik på Folketingets hjemmeside. Her er der massevis af ufatteligt uinteressante informationer – men der er bestemt også mange guldkorn til folket. Skab et overblik over partierne, politikerne, folketingssalen og tjek billederne ud.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.