Fem patinaske fredagslinks

Fem patinaske fredagslinks

Måske
Ku’ vi to
Blive til een
Helt uden at vide
Hvordan og hvorfor
Det må ske

Måske
Er du & jeg
Et os
Til trods for
Regn i dine øjne
Det må ske

Måske
Ta’r jeg
din hånd i min
Med et smil
Uden ansigt
Du er min

(Tekst: Patina)

Torsdag aften i Huset, København. Der er koncert. Udsolgt. Der kan ikke klemmes flere mennesker ind. Tre bands træder op. Alle bands er danske. Kernesunde mennesker med musik som passion i rygsækken. De spiller hver især en koncert. Patina starter. Herefter Pony Marshall med Manila som det afsluttende orkester.

Jeg var der. Og jeg oplevede den del af koncerten, hvor Patina startede festen op. Heri er gemt et stykke nepotisme, idet min kone, der hedder Lone, og jeg har en vis andel i netop Patina. Sønnike Søren er nemlig én ud af det syv mand store band, der spiller den genre, som de selv kalder for indie pop. Musikgenrer er ikke hvad musikgenrer engang var.

Da jeg var knægt lyttede vi til rock og pop. Jazz kunne vi ikke lide, og vi var for unge til at sætte pris på blues. Den sidste kategori hed klassisk musik. Så var der faktisk ikke flere genrer. Det var så nemt at hedde Mylius, når han skulle kategorisere musikken. I dag er det anderledes. Nå, pyt. Det er jo egentlig ligegyldigt. Bare vi har det godt.

Tak til Patina

Og det havde vi i går aftes i Huset. Jeg hørte Patina spille en forrygende koncert. Faktisk deres debut live koncert, hvilket jo bare er ekstra imponerende at tænke på. For niveau og kvalitet var i top, og man kunne ikke spore den nervøsitet, som naturligt rammer unge mennesker, der skal spille deres første live koncert. Og når der så oven i købet er udsolgt, så bliver man faktisk selv en anelse udsolgt. Og imponeret.

Besøget i Huset torsdag aften var mit første dér. Jeg kommer gerne igen. De fleste mennesker omkring mig var omtrent 30 år yngre, men fordi lokalet var pænt mørkelagt under koncerten, var der næppe mange, der registrerede min kone, der hedder Lone, og mig. Men vi registrerede de andre. Og vi registrerede den fantastiske indsats som Patina ydede. Uden omsvøb. Uden fine fornemmelser. Vi mærkede hjerte. Engagement. Puls. Ydmyghed. Kærlighed. Nærvær. Flammer. Og meget ægte miner på scenekanten. Tak til Patina. I er skide gode.

Det er fredag, og det er på tide med en omgang fredagslinks, som i dag drejer sig om Udsigter, Patina, Huset, Skat og Faxe.

www.facebook.com/PATINAmusik: Følg Patina på Facebook. Der sker hele tiden noget. Og det vil der gøre i laaaaang tid. Heldigvis.’

www.huset-kbh.dk: Huset er et godt sted at opholde sig. Både for at socialisere sig. For at spise og drikke og for at høre musik.

www.skat.dk: Skal du have penge tilbage i skat, eller skal du op med guldet? Nogen vil juble – andre græde.

www.udsigten.dk: Disse linjer forfattes mens jeg har den smukkeste udsigt. Derfor indtastede jeg domænet – og blev skuffet.

www.faxe.dk: Og nu til noget helt andet. Hvem husker ikke de store dåser med øl i?

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.