I går besteg cyklisterne en stejl bakke ved Vejle. Det handler om cykelløbet PostNord, hvor en række dygtige mænd på cykel drøner derudad på to hjul, hvor de konkurrerer om, hvem der cykler hurtigst. Det gør de også i Frankrig, i Italien og i Spanien en gang imellem. Og i mange andre lande.
Og altså også i Danmark. Vi er en stolt cykelnation. Og vi har mange utroligt dygtige cykelryttere med store talenter i rygsækken. Det danske cykelløb føres således af danske ryttere. De var ret hurtige, da de skulle op ad bakken ved Vejle. Og det kan lyde sarkastisk, når jeg skriver ”bakken ved Vejle”.
Men man skal ikke kimse ad bakken ved Vejle, for den er pænt stejl. Det fandt jeg ud af til morgen, da jeg ville læse om gårsdagens etape. På DRs hjemmeside havde de gjort en sammenligning mellem bakken ved Vejle og seleste Alpe D’Huez i Frankrig. Denne franske bjergetape er frygtet af de fleste, så sammenligningen var interessant.
Det viser sig at bakken ved Vejle er meget mere stejl end bjerget i Frankrig. Og hvem havde troet, at verdensklasse cykelryttere skulle frygte en dansk bakketop. Jeg troede ærligt talt at Alpetoppen ville være meget mere udfordrende. Og det er den da også. Den danske bakke er slem, men ikke så lang.
Jeg ville vælge Alpetoppen
Hvis jeg skulle vælge, ville jeg udpege den danske bakke. Eller rettere: hvis jeg skulle vælge, ville jeg gå med den franske Alpetop. Belønningen på toppen ville således være to iskolde øl, en osteanretning samt godt selskab med et flot blik ud over det franske landskab. Danmark er heller ikke allerværst, men jeg kunne godt trænge til lidt sommersol. Her er sandsynligheden for sol nok lidt større i Alperne end i Vejle.
Det er fredag og vores trofaste link-bidrager, Martin Bo, har sendt os 5 interessante links, som jeg straks vil fremhæve herunder. Vi skal således på cykeltur til gratisland, hvor den står på gratis emailprogram, gratis cad-program, gratis alternativer, gratis program til YouTube samt gratis fotos og videoer.
https://librecad.org: Hvis du har lyst til at arbejde med 2D-teninger, får du her et godt link til et gratis cad-program. Det hedder LibreCAD og fås til Windows, Mac og Linux. What’s not to like?
https://www.thunderbird.net/da: Mere gratis software. Ovenikøbet et solidt et af slagsen i form af et fantastisk emailprogram, Thunderbird.
https://freetubeapp.io: Vi fortsætter med gratis programmer. Her får du mulighed for at installere et program og se YouTube-videoer deri. Det betyder at du kan se videoklip uden at Google snager i hvad du kigger på.
https://www.osalt.com: Martin Bo fortsætter med gratis software og programmer. Her får du fuldgode alternativer til software, man normalt køber.
https://www.pexels.com/da-dk: Martin Bo slutter af med endnu et gratis tilbud: gratis fotos og billeder samt videoer.