December er kendetegnet ved at vi er omgivet af lys. De små hjem er pyntet op med kravlenisser, juledekorationer og appelsiner og dertil altså en mængde lys. Det kan være små hyggelige stearinlys, bloklys i en juledekoration, glødepærer eller moderne LED lamper, som måske blinker ad pommern til.
Det kan også være udenfor. Naboen har sikkert iklædt huset en illumination så gevaldig som aldrig set før, og som kronen på værket er det indlagt små animationer og blink, der gør selve huset bevægeligt, som taget fra den mest kreative animationsfilm.
Vejene er pyntet op. Alleens lindetræer har fået lysekroner og det er altid hyggeligt at tage af sted om morgenen, når vejen er belyst af disse lysende træer, som skriger efter forår. Byens lys stråler af alskens pærer, og den ene butik efter den anden er udsmykket efter bedste evner. De dygtige dekoratører stråler om kap.
Glemme må ej heller de lysende stjerner på himlen. Denne uge kaldte flere op til sig. Uheld i trafikken kostede liv, og tankerne er hos de efterladte. I Frankrig gik en mand amok og skød om sig. Det kostede menneskeliv. I omgivelserne bruger vi strøm, strøm og atter strøm, og det koster på CO2-regnskabet. Det koster også liv en dag.
Lad os fejre livet
Så lad os fejre livet. Lad os fejre julen. Lad os fejre at vi er. Og at vi er her sammen. Omgivet af smukke lys og gode stemninger. Af klejner. Af gløgg. Af børnevenlige julemænd. Af livet. Og lad os hylde dagens fredagslinks, som er skræddersyet til dig.
I dag skal det nemlig handle om flysæder, billedinformationer, Vestkysten, WordPress og tifingersystemet.
www.wordpress.org: Verdens mest udbredte system til hjemmesider hedder WordPress. Dette elegante system, som Nettips er iklædt, er ude i en ny version 5.0, og hvis du bruger den, så opdater til version 5.0.1 af sikkerhedsmæssige hensyn.
www.jv.dk: Jyske Vestkysten bringer dagligt nyheder til folket. I dag handler det om en bil, der skal hæves op fra havnebassinet. Og så er posthusets egenkapital gået i minus. Aha.
http://exif.regex.info/exif.cgi: Her får du en masse nyttige informationer om de billeder, som du selv gør opmærksom på.
www.typing.com: Her kan du læse at skrive på skrivemaskine. Eller på tastatur måske. Altså, i sådan god klassisk tifingersystem. Nemt er det ikke.
www.seatguru.com: Her handler det vist nok om at finde dit næste sæde til din næste flyvetur. Men overvej om du ikke bør tage toget i stedet for.