Fem lurendrejske fredagslinks

Fem lurendrejske fredagslinks

Fredagen er landet, og vi er snart igennem uge 1 anno 2022-vintertid. Sikke da et mørke, der rammer det ganske land, når klokken nærmer sig sen-eftermiddag. Vi får tændt op i lamper og stearinlys, og de bitte LED-fyrfadslys luner ikke – men lyser op.

Og det er vel også det vi har brug for. De gode og lyse historier. Konstant omringes vi af nedslående historier om krig, krise og klima. Disse tre emner har fuldstændig elimineret corona, og vi kan snart ikke huske hvor slemt vi havde det under pandemien. Heldigvis.

Nu ser vi coronaen dukke op på en kinesisk fabrik. Medarbejderne er nærmest spærret inde, lyder det fra diverse medier. Nogen er stukket af, og nu forsøger ledelsen på fabrikken så at forsøge at få resten til at blive ved hjælp af bonusordninger. Interessant udvikling.

Støt politikerne

Tænk hvis samme situation skulle opstå i folketinget. Tænk hvis politikerne fik så travlt med at forlade tinget i utide på grund af dårligt arbejdsmiljø og utilfredshed fra befolkningen. Tænk hvis vi skulle til at betale politikerne ekstra penge for at blive siddende og træffe svære beslutninger.

Jeg er glad for at jeg ikke er politiker. Og jeg er glad for at nogen orker at drive politikervirksomhed. De gør det for vores skyld. Og deres egen naturligvis. Det ved jeg godt. Og de får jo både løn, feriepenge og pension for arbejdet.

Og det er dem vel undt. De mennesker som går og sviner politikerne til, skulle selv overveje at stille op til valg på lands- og lokalbasis. Stil dog op og vær med til at præge forholdene i stedet for at svine andre til. Og de personer, som kritiserer af værste skuffe på de sociale medier under anonymt dække, burde skamme sig.

Det er fredag og vi skal linke dig ud i samfundet. Derfor kommer her links til værktøjer uden registrering, Time Magazine, en jukebox, en blog søgemaskine samt et blik på MacOS.

https://www.nosignup.tools: Geniale værktøjer, hvor du heldigvis ikke behøver at registrere dig som bruger.

https://magazineproject.org/sandbox: Masser af ansigter fra forsiden af Time Magazine igennem tiden.

https://theglobaljukebox.org: Her får du en jukebox fyldt med masser af musik.

https://feedle.world: En anderledes søgemaskine der gransker diverse blogs. Tilmeld din egen.

https://macos.framer.website: Sidder du ved en Windows computer og kunne tænke dig at afprøve en Mac? Værsågod!

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.