Langfredag er over os. I går skar torsdagen dagen igennem, og så er der ellers dømt påske, æg, øl og snaps. Huhej. For mange er påsken lige så traditionsrig og -bundet som julen. Det er en højtid af de helt store, og man mødes på tværs af landets bygrænser.
Det er dejligt at mødes med familien. Hvis man ikke bor lige ved siden af hinanden, er det rart at besøge eller få besøg. At give andre et besøg betyder måske mere end man umiddelbart regner med. Besøgets længde er ikke afgørende. Et besøg på fem minutter kan have lige så stor betydning som et besøg på fem timer.
Afgørende er at man giver sig tid til at besøge en anden. At give den anden opmærksomhed. At fortælle den anden, at man gerne vil pille tid ud af sin kalender og dedikere tid og opmærksomhed til personen. Nogen er mere flinke til at besøge end andre. Og nogen besøger gerne A men forsømmer B eller C. A er grangiveligt godt tilfreds, mens B og C føler sig forsømt og måske endda glemt.
Er der nogen der savner dit besøg?
Er der personer i din familie eller netværk, som du har forsømt? Hvis du tænker dig om, er der så nogen, som ikke har fået besøg af dig i en længere periode? Er det nu, du skal tage initiativ til at få besøgt den eller dem, som savner dit besøg?
Denne omgang fredagslinks fokuserer på spændende ting i tilværelsen. Det er for eksempel en gratis VPN, Suez kanalen, dyr, Android Auto og spam.
https://www.spam.com: Spam er ikke nogen rar ting. Her handler det om mad. Velbekomme.
https://www.suezcanal.gov.eg: Er der styr på situationen i Suez Kanalen?
https://www.android.com/auto: Så landede Android Auto til det danske folk. På hjemmesiden kan du se om din bil eller bilradio kan kapere løjerne.
https://protonvpn.com: Hvis du har behov for at beskytte dig selv på nettet, kan du prøve denne VPN løsning. Der er en gratis pakke til dig.
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk: Her handler det om dyr. Pas godt på dem.