
Jo, overskriften burde nok have hedder konfliktfyldte fredagslinks, men den blev bare så lang, så jeg opfandt mit eget tillægsord. Det er sådan en ret man har, og faktisk synes jeg vi udnytter retten for sjældent. Det der med at man opfinder sine egne ord. Det er så hyggeligt.
Selvopfundne ord hedder også neologismer, og så er det jo pludselig et begreb, som bevæger sig fra noget simpelt til noget anerkendt og højtideligt. Johs. V. Jensen, en stor dansk forfatter, skrev for eksempel Plakathujende huse. Så tror jeg da nok lige, at de huse fik et særligt prædikat på etiketten.
Etikette handler også om den måde vi er på. Taler man således om den moderne etikette, vil du opdage at ting i dag ikke nødvendigvis var lige sådan for få år siden. At sidde med en smartphone ved middagsbordet for ganske få år siden, var helt uhørt, og hvis man fik en invitation til en fest, ringede man oftest gæstgiveren op og meldte sin ankomst.
I dag klarer vi mange ting ved hjælp af en sms på telefonen, eller måske en snapchat, som i øvrigt forsvinder hurtigt, når den først er set. I dag gør vi tingene anderledes – på godt og ondt. Det gør håndværkere også. De moderne hjælpemidler tages i brug. Det gjorde min tandlæge for kort tid siden, og det er jeg vældig glad for.
Tandlæger og smerte
Jeg tør slet ikke tænke på hvor smertefuld sådan en behandling i tandlægestolen var i starten af 1900-tallet, og hvis man ikke blev bedøvet med en sprøjte i tandkødet, var det måske en flaske dårlig snaps. Det i sig selv er ikke rart, og ud over at man bagefter måske havde fået fjernet tandpinen, så dunkede hovedet.
Livet er til stadighed i udvikling, og de ting vi spekulerer på i dag, kan vise sig at være ligegyldige om få år. Måske kører biler og plæneklippere på brint og strøm, og måske spiser mennesket udelukkende grønt og insekter, så køer, grise og får kan ånde lettet op.
Og en dag er det sikkert også slut med fredagslinks. Derfor fejrer vi disse links med besøg hos tekniske nørder, en svensk avis, noget for kvinder, en dansk bank og en speciel filmfestival.
www.alt.dk: Alt.dk er sådan et online magasin for kvinder, og indholdet hentes blandt andet fra Alt for damerne, Eurowoman og Hendes verden.
www.aftonbladet.se: Der er valg i Sverige på søndag, og da jeg ikke kender så mange svenske aviser, får Aftonbladet et link her. Avisen udgives i øvrigt i dagtimerne.
www.danskebank.dk: Danske Bank er i søgelyset, fordi banken tilsyneladende har haft masser af gang i diverse vaskemaskiner. Jeg forlod banken for år tilbage, og jeg har ikke fortrudt.
www.shextreme-film-festival.com: Her er verdens første filmfestival som hylder kvinder inden for ekstremsport.
www.techspot.com: Techspot har spot på tekniske emner. Computerspil, biler, tastaturer, software, apps og meget mere. De har også noget så gammeldags som et forum …