Fem isnende fredagslinks

Fem isnende fredagslinks

Nå, så skal jeg da ellers lige love for, at efterårets tid er ved at være omme. Jeg stak fødderne i træskoen og hentede avisen i postkassen. En kulde ramte mig, så jeg skyndte mig at få hentet Fyns Amts Avis og lukket døren. Allerede på de få minutter det tog, var stuen ikke længere den lune hule. Kulde er en sniger.

Og det er corona også. Og ja, jeg er ramt. Igen. Jeg nåede ikke at stille mig i kø og få vaccinationen i hus, inden den irriterende covid fik sit tag i mig igen. Så jeg er sygemeldt i disse dage. Min virksomhed må undvære chefen. Han ligger med corona. Spild af tid.

Gad vide om den danske regering spilder tiden? Det danske fodboldlandshold skifter ud på pladserne i hver eneste kamp, når taktikken skal ændres. Mon Mette har samme ide omkring den regering hun leder? Eller er det Venstre, som nu forsøger at sætte det stærkeste hold oven på en noget turbulent periode?

Erhvervskvinde i politik

Det er altid interessant, når ”rigtige” erhvervsfolk pludselig er en del af et politisk hold. Det sker af og til, når jeg hører politikersnak, at jeg krummer mine tæer i skostørrelse 42,5. De fleste politikere har gennemgået fine uddannelser med polit mig her og der, men når det kommer til virkeligheden, er det somme tider en mangelvare, at de griber sagerne praktisk an. De magter det ikke, men snakker udenom.

Nu har Venstre fået en erhvervskvinde ind på en ministerpost, så det vil jeg glæde mig til at følge. Det er jo sket før, at en erhvervsmand blev minister, men han holdt ikke længe. Mon ikke han gik kold i udenomssnak og barnagtige drillerier i Snapstinget. Mon erhvervskvinden holder til ministeriet i længden?

Det er fredag, og så er det jo en tradition, at vi skal kigge på 5 fredagslinks. Så det skal vi naturligvis også i dag. På denne sidste fredag i november. På næste fredag skal vi åbne julekalendere og lytte til skræmmende meget julemusik i radioen. Gys.

Fredagens links skal handle om gratis billedbehandling, filoverførsel, kunstig intelligens, Black Friday og Frihedsbrevet.

https://localsend.org: Tak til Bindegal, som gav os dette tip i debatforummet. Med Localsend kan du overføre filer til andre, hvis de er tæt på dig.

https://www.midgenai.com: Og for at det ikke skal være løgn, bragte Bindegal også dette link til lidt kunstig intelligens, der skaber billeder til dig.

http://blacfriday.dk: Ja, denne måtte jo også lige med her. Hjemmesiden er en omgang lir med profit for øje, så jeg kan egentlig ikke anbefale dig at besøge siden … Det er også derfor jeg bevidst har begået en fejl i domænet.

https://frihedsbrevet.dk: Dansk journalistik, som tør gå lidt tættere på – på den sofistikerede måde.

https://www.fotor.com: Gratis online billedbehandling.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.