Fem hjulede fredagslinks

Fem hjulede fredagslinks

Hohoho. Julen er nær – mon julemanden er det samme? Eller gemmer han sig i en snedrive i Finland, Lapland eller Grønland? Vi ved det ikke, men ikke desto mindre nærmer vi os den 24. december – juleaften.

Tænker du nogensinde over de morsomme stavefejl man kan begå? For eksempel at skrive hjuleaften. Så får hjul pludselig en helt anden betydning. Jeg filosoferer en smule over hvad man foretager sig en hjuleaften.

Det handler jo om hjul, så helt stille står man næppe. Med mindre man bruger tiden på hjul-aktiviteter. Det kan eksempelvis handle om tøndebånd, der skal trilles fra A til B. Eller måske et par cykelhjul, der skal lappes?

Hjuleaften kunne naturligvis også handle om aktiviteter ved computer eller spilkonsol. Et godt racerspil er og bliver god underholdning, og man kan næsten opnå skader ved sådanne stillesiddende bevægelser. For hårde og vedvarende tryk på controllerens taster kan medføre kramper.

For egen regning googlede jeg ordet ”hjul”. På de første pladser dukker så spændende hjemmessider som Hjuldata, Nysynet og Biloplysninger op. Disse hjemmesider har meget på hjerte. Ikke mindst hjul.

Og så er der naturligvis hjulemanden. Du ved ham med det store, hvide skæg. Hvordan mon hjulemanden kommer fra A til B? En kane har jo ikke hjul. Eller er Hjulemanden en helt anden person? Måske fodboldtræner et sted i Europa?

Slut med vrøvleriet. Vi skal fredagslinke. Det er jo fredag. Øh, hvad hvis man skrev freddag? Altså med 2 d’er? En freddag. Se, nu bliver det pludselig en god dag. Ugens fredagslinks pejler dig hen til julemanden, regnskaber, program til regnskaber, nyheder og Jubii. I ønskes en god jul alle sammen.

www.newsbreak.dk: En nyhedsside, som jeg ikke umiddelbart kender. Du får nyheder om indland, udland og krimiens verden. Bag udgivelsen står Jubii tilsyneladende.

www.jubii.dk: Derfor måtte jeg et smut indenom Jubii. Det var engang Danmarks mest besøgte websted – en såkaldt portal og søgemaskine. I dag er Jubii ikke noget særligt.

www.dinero.dk: Bag Jubii stod blandt andre Martin Thorborg, som vist nok kalder sig selv for iværksætter. Det er han virkelig god til. Et af hans kvalitetsprodukter er Dinero – et regnskabssystem som fås i en gratis version.

www.proff.dk: Hvis du er interesseret i regnskaber, kan du besøge Proff, som indeholder økonomiske oplysninger om en række danske virksomheder. Faktisk 700.000 danske virksomheder.

www.julemanden.dk: Nå, vi må hellere slutte af på ordentlig julemanér. Vi vender blikket mod julemanden på hans meget flotte hjemmeside. Eller øh næ nej nå. Igen et eksempel på hvordan domænehajer kan spolere det gode julehumør.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.