Fem grydeklare fredagslinks

Fem grydeklare fredagslinks

Når man er fodboldtosse som undertegnede, kan det undre at tosserne også befinder sig i bestyrelserne i de danske fodboldklubber. Jeg skal ikke nævne navne, men i min verden er det, der foregår i Brøndby, da helt ude i tovene. Der er dømt off side.

Til de, som ikke ved hvad jeg snakker om, kan jeg sige, at en fremstående person fra Brøndbys ledelse mente at han skulle blande sig i debatten på nettet. Nogle fans var ikke helt så tilfredse med spillere, trænere og bestyrelse i Brøndby IF, så de fik en på hatten i debatforummer.

Den fremstående Brøndby mand blandede sig altså i debatten. Det har alle jo sådan set ret til. Ytringsfriheden, du ved nok. Men kæden hoppede alligevel af for den fremstående Brøndby-gut. Han brugte nemlig ikke sit eget navn, da han blandede sig. I stedet dækkede han sig under sønnens pseudonym.

Problemet for den fremstående Brøndby person var, at han blev taget på fersk gerning. Han kvajede sig. Manden havde talt nedsættende om folk, som han burde være loyal over for. I al offentlighed. Manden, som er vant til at bevæge sig på direktionsgange i hele Europa, tillod sig at svine sine nærmeste folk til. Plonk! Direkte ned i gabestokken.

Træneren sagde op. Prompte. Respekt for det, Torben Frank. Og det samme gjorde assistenttræneren. I Brøndby sidder de nu tilbage med et kæmpe underskud, og forhåbentlig sidder en fremstående Brøndby mand med røde ører – lige så røde som striberne på AaBs trøjer. Kan man sidde på så vigtig en post i en af Danmarks mest respekterede professionelle fodboldklubber, når man selv er en amatør?

Ovenstående sande historie er et eksempel, som jeg fremadrettet vil bruge, når jeg snakker internet og muligheder med mine kursister. Nettet er et enestående godt sted til at ytre sine meninger, men husk at dobbelttjekke forskellige ting, hvis du taler med kløvet tunge.

Fredagens links sender dig i gabet på Brøndbys hjemmeside, et stort fynsk sygehus, en gratis SEO app til din Android smartphone, hitlister fra tiden der gik samt en god gang information om selvforsvar.

www.brondby.com: Brøndby IF, en af Danmarks bedste fodboldklubber. Nu med ny træner på sidelinjen. Næste match er mod Randers. Skæbnekamp?

www.ouh.dk: På Sydfyn kæmper vi også kampe. I øjeblikket er det Svendborg Sygehus’ fødeafdeling, som kloge politikere og embedsmænd agter at lukke. Måske. Heldigvis står vi sammen og kæmper for at bevare den vigtige del af en vigtig livsbetingelse. Sig mig, er man ved at lukke hele Danmark, bortset fra 5-8 byer?

www.serpmojo.com: Er du SEO-nørd som undertegnede? Altså sådan et menneske, som synes at søgerobotter er interessante? Hos Serpmojo kan du downloade en gratis, nyttig app til din Android smartphone.

www.tunecharts.com: Er du så også musiknørd som mig? Så tjek lige dette site ud, som fortæller dig hvem der lå øverst på hitlisten på et bestemt tidspunkt. Du kan søge på datoer og kunstnere. Jeg blev student i 1986. Hvem var hottest dengang? Find svaret på websitet.

www.effektiv-selvforsvar.dk: Selvforsvar betyder at du afværger. Du angriber ikke! På hjemmesiden her får du virkelig gode blogindlæg, som vi alle kan blive klogere af.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.