
I denne uge tog jeg et slag golf med to andre rare gutter i Svendborg Golfklub. Vi spillede 18 huller, og årstiden taget i betragtning var vejret helt perfekt til den slags fritidsfornøjelse. Allerede fra første sving fornemmede jeg at bolden lå godt til mig. Sådan er det ikke altid.
Golf er nemlig en farlig sport, hvor man kan være oppe i den syvende himmel det ene øjeblik, hvorefter man pludselig befinder sig i det dybeste hul af alle. Det handler om at være koncentreret og fokuseret hele tiden, for ellers kan det hurtigt gå helt galt.
Sådan gik det også for mig. På de 7 første huller spillede jeg en god omgang golf. ”Pralerøv” tænker nogen måske, men de 2 medspillere roste mit spil, og så må det jo passe. Ved hul 8 begyndte det at gå galt, og ved hul 9 gik det aldeles skævt. Og det fortsatte næsten runden ud.
Godt begyndt er halvt fuldendt. Det er der nogen som engang har udtalt, og derfor var det også et slemt kknæk for mig, at jeg ikke kunne fuldføre processen med det blændende spil. Faktisk frygtede jeg ved hul 8, at det nemt kunne gå galt, hvis jeg ikke tog mig sammen.
Opture og nedture
Derfor gjorde jeg mig umage på de resterende huller. Uden positivt resultat. Derfor skriver jeg disse linjer. Det er en form for terapi for mig, og jeg spekulerer på, hvorfor det gik så galt på de sidste 11 huller. Jeg tror jeg har svaret: mit greb om golfjern og -køller var forkert. Og det skal jeg huske til næste gang.
Sådan er situationen også for mange i privatlivet, på studiet og på arbejdspladsen. Somme tider har man totalt optur og svæver på en lyserød sky. Andre gange hænger vi lidt med næbbet og har svært ved at overskue situationen. Jeg er sikker på, at næste gang jeg slår ud på hul 1, vil jeg koncentrere mig bold, krop, hoved og grip.
Og sådan må det også være i det daglige, hvor vi hele tiden bombarderes med tilbud, sager vi skal tage stilling til, opdragelse og dannelse og andre fortærskede begreber. I min optik er det bydende nødvendigt, at vi af og til holder helt fri og er tanketomme. Sidder og stirrer ud i luften. Kedsomhed ligefrem.
Vi kan nemlig ikke holde til at være på 24/7 med smartphone i hånden og headsettet i ørerne. Vi skal slukke for udefrakommende støj og påvirkninger en gang imellem. Kun på den måde kan vi toppræstere når det kræves af os. Hvad mener du?
Det er fredag og i dag skal det handle om progressiv rock, flyveklub på Taasinge, video som markedsføring, en smart måde at dyrke grønt på samt kryptovaluta.
www.twentythree.net: Her skal det handle om video i kapløbet om at skaffe god PR og kunder. Firmaet bag ideen er dansk.
www.nextfood.co: Her får du endnu et link som jeg stødte ind i på Techfestival i København i sidste weekend. En fantastisk smart ide, som måske kan være med til at sikre menneskets overlevelse.
www.svendborgflyveklub.dk: Svendborg Flyveklub fejrede deres 75 års fødselsdag for et par uger siden. Tjek dem ud på skønne Taasinge på idylliske Sydfyn.
www.dogecoin.com: Her skal det handle om såkaldt kryptovaluta. Altså hverken kroner, pund eller euro. Vi lever i en sær verden, ikke sandt?
www.loudersound.com: Og endelig skal dette musikmagasin nævnes. Det handler om progressiv rock, og de uddelte i går aftes en masse priser, blandt andet til min store helt, Steven Wilson.