
Lad nu bare den telefon ringe. Du behøver altså ikke at tage den. Og det samme med den sms, der lige tikkede ind på apparatet. Lad den ligge. Slap af. Nyd selskabet med dig selv og andre. Hold fokus på nuet og nærværet. Det er sommer.
Ja, det kan jo lyde meget enkelt at man sådan bare skal slippe sin smartphone og koncentrere sig om tid og sted. Det kan være mere end almindeligt svært at skulle abstrahere fra en vibrerende telefon, men det er nu alligevel det råd jeg gerne vil give videre.
Sammen med en masse andre. Det viser sig nemlig at telefonen er kilde til stress. Både i arbejdslivet og i privatsfæren. Vi kan simpelthen ikke lægge den lille digitale tingest fra os – især ikke hvis den sender en notifikation ud i æteren. Så er der ikke langt fra tanke til handling. Den notifikation skal bare tjekkes ud, og det skal være lige her og nu.
En gang var en smartphone et statussymbol af de helt store. De første iPhones signalerede at man var med på bølgen. At man var trendy. I dag ejer de fleste borgere en smartphone. Så fra at have været noget specielt, er det blevet et redskab, som vi alle har med os. Nogen har den endda liggende ved siden af hovedpuden.
Deaktiver dine notifikationer
Men undersøgelser viser at det ikke er helt sundt at være omgivet af telefonen hele tiden. Stress, uopmærksomhed, humørsvingninger og fravær er nogle af de ulemper, der følger med en moderne smartphone. Vi skal hele tiden følge med i hvad der sker. I vores email indbakker. I vores sms beskeder. På Facebook. Instagram. LinkedIn. Telefonsvareren. Vi er på. På. På.
Så mit råd er at du slår så mange notifikationer fra som muligt. Hvis det ikke er livsnødvendigt med en meddelelse om, at Kurt Børge på Facebook har fødselsdag eller at kusine Inger har lagt et nyt foto på Instagram, så sluk for skidtet. Sæt eventuelt telefonen på fly. Så generer den dig ikke.
Det er fredag og vi skal linke en smule sammen. I dag tager jeg dig med til udvandrere, gratis billedprogram, gavekurve i Svendborg, Molslinjen og litteratur.
https://butikprik.dk: Yes, jeg bor jo i Svendborg, og jeg går i Butik Prik, hvis jeg skal have en gavekurv med på farten.
http://firealpaca.com: Her får du et gratis billedbehandlingsprogram. Det hedder Fire Alpaca og kan hentes til Mac og Windows.
https://www.molslinjen.dk: Fra 2. august byder Molslinjen på gratis ture for gående, cyklende og for folk med et handicapparkeringskort – og på hverdage.
https://litteratursiden.dk: Her er hjemmesiden for landets læseheste. Anmeldelser. Artikler. Temaer.
http://tryghedsnarkomaner.dk: Tja, man bliver alligevel en smule overrasket, når man ser, hvor man lander.