
I går fortalte en minister at PSO afgiften afskaffes. PSO hvad? Politiets Sociale Organisation? Panthavernes Skyldige Ordensklub? Sådan er det ude i samfundet. Vi bruger den ene forkortelse efter den anden.
CEO. SEO. Og selv om det rimer er det ikke det samme. I mange henseender er forkortelser ret praktiske. Det kan være svært at skulle sige tingene i den korrekte længde, og så er en forkortet udgave rar at læne sig op ad.
Det er jo lettere at sige pc end at skulle sige personal computer, ikke sandt? SEO er også elegant lettere end at skulle sige search engine optimization, når man jo alligevel bagefter skal forklare hvad SEO er.
På skrift er forkortelser også vældig gode at have ved hånden. I stedet for at jeg skal skrive for eksempel, hygger jeg mig med blot at skrive fx og det er der mange eksempler på. Blandt andet er mere bøvlet end bl.a., og folk er som regel gode til at afkode til. Og hvorfor mon Danmarks Radio i dag kalder sig for DR?
Ævl, kævl og forkortelser
Omvendt må forkortelser ikke tage overhånd. Det kan også blive anstrengende at skulle forholde sig til udtryk, der er forkortede i for kraftig grad. Især hvis man skal læse det på computerskærmen. Så gælder det om at variere en smule, så det ikke bliver for indforstået.
Fx er der mange CEO’er, som skriver en masse ævl på deres CV, hvorefter de publicerer det på SoMe, hvor folk flokkes dagen lang, mens de dyrker deres IQ, NQ osv.
Det er tid til 5 fredagslinks. I dag forærer vi dig gode input til så interessante ting som en velfungerende ikon søgemaskine, nyt fra en fantastisk dansk guitarist, noget om rensning af facader og gulve, gratis antivirus samt html farvekoder til nettet.
www.rensespecialisten.dk: Rensespecialisten bor i skønne Ribe, hvor man ud over storke og domkirke også kan få hjælp til indendørs og udendørs rensning af diverse. Anbefales varmt.
www.steffenschackinger.com: Omsider er der nyt fra den danske guitarist Steffen Schackinger, som er ude med et nyt album. Steffen er en af verdens allerbedste guitarister. Tjek ham ud på hjemmesiden.
www.avg.com: AVG er netop blevet kåret som bedste antivirusprogram til folket. Det vinder foran købeprogrammer, og dermed understreges det, at det ikke altid er købesoftware, der er det bedste. Freeware lever stadig i bedste velgående.
www.glyphsearch.com: Er du ude efter en bestemt ikon? Så foretage en søgning i denne geniale ikon søgemaskine. Prøv at skrive run, car eller web. Eller noget helt fjerde.
www.htmlcolorcodes.com: Vi slutter af i den nørdede verden, hvor farver også gemmer på kryptiske html-koder. Her får du en oversigt over farver og deres tilhørende koder. Vidste du fx (!) at den meget blå farve i Nettips-logoet hedder #00ffff.