Fem forfriskende fredagslinks

Fem forfriskende fredagslinks

Efteråret er over os, og vi kan intet stille op. Ud over altså at nyde den flotte årstid med falmede træer, vandpytter og blade overalt. Golfbanerne er efterhånden ramt af så mange blade, at det kniber endnu mere med at finde den bold man ramte skævt.

Det der med at ramme skævt sker nemlig ret tit på en golfbane for mit vedkommende. At stå med en kølle eller et jern og så ramme den bitte bold, der ligger 162 cm fra ens næsetip, er sværere end mange vil tro. Nogen har meget nemt ved det. Andre – som jeg – har det svært.

Men at ramme rigtigt gælder også mange andre steder i livet. Hvordan har du det for eksempel med lottotal eller oddset? Og ramte du alle spørgsmål rigtigt, da du var til seneste prøve? Måske havde du held i sprøjten senest du spillede en munter omgang Mickey Mouse ved dartskiven? At ramme i plet plejer at være det sjoveste.

Brændt straffespark

Forleden nat drømte jeg en drøm, som jeg sjovt nok kan huske. Det handlede om en fodboldkamp, hvor jeg fik den uheldige hovedrolle at brænde et straffespark. At brænde en oplagt chance i fodbold eller på dit arbejde eller i skolen er drønhamrende ærgerligt. Hvis man har haft en chance, men ikke får den udnyttet, er det ærgerligt.

Og så kommer hovedbudskabet: tryk på pyt-knappen. Man må godt ærgre sig en periode på x antal sekunder, minutter, timer eller dage, men så skal du komme videre. Pyt-knappen er din ven – måske.

Og så er det blevet fredag, hvor vi traditionen tro skal fredagslinke her på Nettips. Her får du 5 forfriskende fredagslinks, der peger på en tjeneste, der sletter info efter et stykke tid, en timer, en by på Midtfyn, en avis på Sydfyn og en dansk prog-rock gruppe.

www.quickforget.com: Har du brug for at sende noget hemmeligt til en anden person? For eksempel et login til en hjemmeside eller tjeneste? Så kan du gøre det via denne service, hvor informationen slettes efter x antal læsninger eller timer.

www.oplevgislev.dk: Gislev er en mindre by i Faaborg Midtfyn Kommune. Her sker der mange spændende ting, hvilket du kan se og læse meget mere om på byens hjemmeside.

www.faa.dk: Her på Sydfyn hedder den største avis Fyns Amts Avis – forkortet FAA. Nu kan du læse nyt fra Sydfyn på avisens nydesignede hjemmeside.

www.volaband.com:Forleden dag var jeg på kundebesøg. Her fik jeg ny inspiration til musik, nemlig det danske band Vola. Tjek dem ud, hvis du er til prog-rock.

www.clockify.me: Har du og dit team brug for en timer af en eller anden slags, så tjek Clockify ud. Du kan bruge den på computer, telefon og tablet.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.