Fem flyvske fredagslinks

Fem flyvske fredagslinks

Ifølge Det Nye Testamente i Bibelen skete Kristi Himmelfart fyrre dage efter Jesu opstandelse fra de døde på påskedag. Jesus tilbragte denne periode med at undervise sine disciple og fremvise sin opstandne tilstand. På Kristi Himmelfartsdag samledes Jesus og hans disciple på Olivetbjerget uden for Jerusalem. Her gav han dem sine sidste instruktioner og velsignede dem, før han blev løftet op i himlen og forsvandt i skyerne. Dette øjeblik blev vidnet af disciplene og har siden da været en central begivenhed i kristendommen.

Jeg bliver nu nede på jorden. Efter et svidende, men fortjent nederlag til Manchester City i onsdags, er jeg og resten af Real Madrid-familien ved at finde fodfæste. Det er sjovest at vinde, men jeg sætter også en ære i at erkende et nederlag, hvis modstanden er for stor. Det var den i onsdags, og jeg tør godt vædde en othello-lagkage på at City vinder Champions League.

Normalt vædder jeg ikke. Det kan nemlig være temmelig angstprovokerende at sætte noget på højkant i en sag, hvor man måske føler sig en smule usikker. ”Jeg vil vædde på, at …” er en sætning, som jeg er meget påpasselig med at fyre af. Helt siger jeg det kun, hvis jeg er bombesikker i min sag. Men hvor sikre er bomber?

Skråsikker eller snusfornuftig

Ordet skråsikker har en lidt negativ klang i mine ører. At karakterisere en person som skråsikker, får vedkommende til at virke en anelse FOR sikker. Sådan på den ucharmerende og mindre flatterende måde. Man bør efter min mening være varsom med at være skråsikker. Forleden da hørte jeg en person sige, at krisen er væk om 1 år. Helt sikkert er krisen ude af billedet om 2 år. Sagde han.

Sådanne ting tør jeg ikke udtale mig om, og hvis han havde spurgt om jeg ville vædde på, at han får ret, havde jeg takket pænt nej tak. Det er svært at spå – især om fremtiden. Nix, i stedet foretrækker jeg at beholde begge fødder på jorden og se tingene en smule snusfornuftigt an. Måske kedeligt. Måske ideforladt. Men hvem har lyst til at fare til himmels i tide og utide.

Fredagen er her, og det fejrer Nettips med 5 friske links. I dag handler de om bøvser (!), hajer, nedgravninger, kærlige beskeder og de mest afspillede numre på Spotify.

https://www.ocearch.org/tracker: Haj haj. Her kan du følge med i hvor hajerne er i farvande. Jeg fandt ingen omkring Svendborgsund.

https://www.noteson.love: Savner du at læse kærlige hilsener? Så hop ind her.

https://muted.io/billions: Hvilke numre er mest streamede på Spotify? Det får du et bud på her. Mine favoritter på listen er blandt andre Hotel California, Creep og Yellow.

https://www.antipodesmap.com: Hvad ville der ske, hvis du gravede og gravede og gravede dér hvor du er lige nu? Hvor ville du da havne henne? I Kina? Nej, få svaret her. Og pas på hajerne.

https://justburps.com: Virkelig højt niveau!

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.