Fem flæskede fredagslinks

Fem flæskede fredagslinks

Hvis jeg en dag skal afholde en festival, skal der helt sikkert være kød på grillen. Og ja, jeg ved godt at det er politisk ukorrekt at fremføre kødske og flæskede salgstaler, men jeg får alligevel lyst til at udbasunere mantraet i denne tid, hvor alting skal være så politisk korrekt.

For det første al den snak der har været om det danske fodboldlandshold, som har kvalificeret sig til VM i et land, der har problemer med menneskerettigheder. Jamen, det er der godt nok flere lande, der har. Jeg skal ikke begynde at nævne et land frem for et andet, men tjek menneskerettigheder i Sydamerika, Asien og Afrika. Hvis man altid skulle være så politisk korrekt, ville mange lande stå på listen. Og dermed afskære danske sportsudøvere i at deltage i sportsturneringer dér.

Og nu for et andet den snak, som Northside har bragt på bane. Northside er en stor musikfestival, som hidtil har solgt øl og pølser og andet godt til folket. Mange af os ved det jo godt: sådan en burger og en iskold øl efter en fremragende koncert – det er ikke allerværst. Men nu vælger Northside at bandlyse kød i festivalland.

Slut med kød på festival

Ifølge en pressemeddelelse udmelder festivalen at næste års musikkomsammenbegivenhed bliver uden kød på programmet. Nix. Nu skal det være plantebaseret og 100 procent økologisk. Det betyder at Allan, Bent, Inger og Josefine skal acceptere at spise en omgang mad uden ko, gris, fisk eller lam. Det skal nemlig være så bæredygtigt som muligt.

Og for at det ikke skal være løgn gælder det delvist også æg, ost og elskelige mayonnaise. Disse ingredienser vil højst udgøre 15 procent per portion. Så er den brunch vist også sat på plads. Jamen, der er sikkert mange der klapper i hænderne af bar begejstring. Hvor er det dejligt at nogen påtager sig et ansvar.

Min sarkasme er sikkert til at få øje på. Jeg er jo også født i det forrige århundrede, og så vil nogen sikkert mene, at jeg er ligeglad med miljø og fremtid. Det er jeg ikke. Jeg bakker op om mange af de tiltag, der sættes i værk for at beskytte miljøet så meget som muligt. Men jeg denondelynemig også nogle grænser for, hvor korrekt alting snart skal være.

Næste gang jeg sætter mine fødder på en festival skal jeg have en håndfuld bajere, en cheeseburger med masser af ko, mayo og ketchup – og ganske lidt salat.

Det er fredag og i dag bevæger vi os over i verdenen for fotos, hurtige nyheder, fodbold, badminton og tv-stationer på nettet.

https://fstoppers.com: Vi lægger ud med Fstoppers som er et magasin for foto- og billednørder.

https://www.fastcompany.com: Her går det stærkere! Det handler om business. Og lidt mere til.

https://ustvgo.tv: Endnu et link fra vores fremragende debatforum. Her får du en stak tv-stationer, der kan ses på nettet. Tak til Krummedige for linket.

https://www.fifa.com: Strot tillykke de danske fodboldherrer, som har kvalificeret sig til VM. Jeg vil se hvert et minut I betræder banen. I er for gode!

https://badminton.dk: Jeg følger de danske landshold i Aarhus. Synd at kvinderne røg ud. Nu satser vi på herrerne.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.