EU står i nogle henseender for Europæisk Union. I dag er så sidste dag for Storbritannien. De forlader kontoret, og mens vi er mange, som stadig er en del af dette gigantiske netværk, har GB altså valgt at forlade samarbejdet. Det er en beslutning, som de britiske borgere traf for lang tid siden.
Og så gik der ellers ævl og kævl i den. Jeg har ikke indsigt nok til at kunne beskrive affæren i detaljer, men set fra mit lidt snævre synspunkt, er der tale om en rodet og meget lidt køn kamp imellem fløje i det engelske parlament.
Her har den ene stikpille taget den anden, mens en lettere hysterisk personer har siddet i sin stol og råbt Ooooorrrdddddeeeerrrrr. Patetisk, hvis du spørger mig. Tænk at voksne folkevalgte sidder der og snakker i munden på hinanden. Ævl og kævl.
Men jeg skal da ikke undlade at mene noget – nemlig at jeg synes det er ærgerligt at GB altså forlader klasseværelser i morgen. Eller rettere: i aften, når vi passerer midnat. Så sendes briterne uden for lokalet, og herefter bliver det interessant at se, om de vinder eller taber på bruddet.
Samarbejde med Storbritannien
Nu er jeg jo en pro-EU fætter, og jeg synes det er drønærgerligt at gode, engelske venner pludselig ikke udgør en væsentlig del af EU. Næsten lige som dengang jeg gik i skole, og en god skolekammerats forældre pludselig fik den ide, at de skulle flytte langt væk. Han var væk fra den ene dag til den anden.
Jeg krydser fingre for, at vi fortsat har et godt samarbejde med GB, og at vi stadig kan lege sammen. Nu har landet jo verdens pt. bedste fodboldhold, så helt anonyme bliver briterne næppe. Og det er jo dejligt.
Det er fredag, og vi skal kigge på de sædvanlige fredagslinks, som traditionen tro handler om lidt af hvert. Du skal således i dag hives ind på markeder som Christian Eriksen, Libre Office, Blackstone, Corona og Data.
https://corona.com: Hele verden snakker om corona-viruset, men Corona er også noget helt andet. Og ikke ét ord om Kina.
https://www.blackstone.com: De gutter her er parate til at indtage den danske hovedstad. Skal vi ikke selv passe lidt på vores boliger?
https://da.libreoffice.org: Libre Office er ude i en ny, forbedret version. En komplet kontorpakke til nul kroner. Tak til Pomse i debatforummet for tippet.
https://www.inter.it: Danske Christian Eriksen har skiftet London ud med Milano. Nettips ønsker al mulig god vind i sejlene. Her får I Inters officielle hjemmeside.
https://www.altomdata.dk: Man kan sagtens komme til at glemme danske tidsskrifter med fokus på nørderier. Vi genopliver Alt Om Data.