Fem dyriske fredagslinks

Fem dyriske fredagslinks

Linjerne her forfattes på Ærø, en ø i det sydfynske øhav, som står mit hjerte meget nær. Dels har jeg aner herovre, og del er Ærø ubetinget en af de smukkeste øer i det ganske land – jå, faktisk i verden. Lidt overdrevet? Måske, men hvis du stadig har Ærø til gode, så tag derover og hils på de venlige mennesker dér.

Venlige mennesker møder man mange steder. I det hele taget er venlighed vildt overset. Og undervurderet. Nu har jeg efterhånden bevæget mig en del rundt i danske feriekolonier herhjemme på de danske breddegrader, og det slår mig at man næsten altid støder ind i venlighed.

Nogle steder er bedre til at vise venlighed end andre. Sådan må det bare være. Jeg skal ikke hænge bestemte geografiske steder ud på Nettips.dk. Det har jeg såmænd ikke så meget ud af, men jeg har bestemt lyst til at rose fx folk på Ærø for deres venlighed. Overalt møder man venligheden malet i hovederne på ærøboere, og det er altid hyggeligt når de vinker til én og siger god morgen på vej til bageren.

Mit motto er at ”smilet er den korteste og bedste trådløse forbindelse imellem to mennesker”. Det mærker man straks herovre på Ærø. Man skal altså ikke smile ret mange gange, før at man øjeblikkeligt mærker en gengældt varme. At smile til andre burde være et obligatorisk hovedfag i vuggestuen, i børnehaven, i grundskolen, på gymnasiet og på de videregående uddannelser.

Man kan komme langt ved hjælp af et smil. Det er i al fald meget sjældent at jeg bliver straffet for at smile til et andet menneske. De fleste kan nemlig godt regne ud, at et smil betyder venlighed og åbenhed. Hvem ønsker fjendskab og lukkethed? Og hvornår har du senest smilet til en ven, du endnu ikke kender?

Denne fredagslinks handler om dyr. Hvorfor? Aner det ikke, men jeg fandt ideen skør, og jeg kan godt lide at være skør. Gak gak. Hils på forskellige dyr i forskellige forklædninger.

www.krebs.dk: Her troede jeg at jeg skulle en tur i vandet. I stedet hilser jeg på en arkitekt, som jeg ikke kender. Povl, du får et smil herfra. Sig til, hvis jeg skal hjælpe dig med en ny hjemmeside.

www.ko.dk: Jeg havde store forventninger til dette domæne. Og blev skuffet.

www.hund.dk: Tja, dette domæne bør handle om menneskets bedste ven – og jeg blev ikke skuffet. Besøg kun siden hvis du er et stålsat menneske.

www.elefant.dk: Hvis du tror det skal handle om det helt store dyr, tager du delvis fejl.

www.giraf.dk: Måske fredagens største overraskelse. En giraf er et pattedyr, men det er også noget drikbart fra Fyn. Skål og god weekend.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.