Fem danske fred-agslinks

Fem danske fred-agslinks

Vi bevæger os ind i den sidste februar-weekend her i 2023. En weekend, som måske så også er afslutningen på den danske vintersæson for denne gang. Om lidt står marts og kigger ind ad døren, og marts tager april og maj med sig. Vi kan næsten mærke forårets blussen.

Og dog. For vi ved jo godt at det danske forår kan være meget lunefuldt. Lige fra de skønneste forårsfornemmelser til sne, frost og utidig blæst. Vi skal ikke tage nogle ting for givet, når det handler om vejret.

Når det er sagt, så lad os glædes over at dagene er blevet længere. Det bliver tidligere lyst om morgenen, og nu skal vi næsten passere klokken 18, før lysene tændes på cyklerne. Det er ingen hemmelighed at lyset er en vigtig kilde for menneskene.

Mørke rimer på melankoli

Mørke rimer på melankoli. Og eftertænksomhed. Og man kan roligt sige at vi har været inde i et grumt mørke det seneste år. Personligt hænger det mig lagt ud af halsen, at der skal være så megen fokus på en bestemt etårsdag, så jeg har besluttet mig for at gøre det modsatte.

Jeg synes nemlig at vi skal hylde livet alt det vi kan. Og ja, så ved jeg da godt at jeg tager den u-empatiske frakke på, når vi alle ved at mange millioner mennesker i verden lider. Jeg har det ganske enkelt bare totalt anstrengt med, at en tragisk begivenhed skal fylde alle medier dagen igennem.

Så nu vil jeg hylde mine fredagslinks. Og det sker på en fred-ag. Så bidrager jeg også med den gode stemning, føler jeg. I dag handler mine links om en nørdet vejrudsigt, musik,kunstig uintelligens, Wikipedia og en anderledes annoncemulighed.

https://musicforprogramming.net: Mennesker, som kender mig godt, ved at musik spiller en stor rolle i mit liv. Tryk på de grønne links og lyt til lydklip.

https://2dumb2destroy.com: Intet mindre end kunstig uintelligens …

https://www.wiki2map.com: Et forsøg på at visualisere leksikonet Wikipedia.

https://wttr.in: En ret anderledes vejrtjeneste på nettet. En anelse mere nørdet end DMI.

http://www.milliondollarhomepage.com: Køb en annonce. 1 US dollar pr pixel.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.