Fem barmavede fredagslinks

Fem barmavede fredagslinks

Hvor er det herligt at livet efterhånden begynder at ligne sig selv. I en alt for lang periode har overskrifterne i medierne handlet om corona. Den ene forfærdelige og skræmmende nyhed har afløst den anden, og vi mennesker står tilbage med følelsen af, at alle andre nyheder er blacklistet og revet af skrivebordet.

Nu er vaccineprogrammet heldigvis godt i gang, og vi er mange der har fået begge stik. Med andre ord kan livet så småt begynde at ligne sig selv igen. Dette er også registreret af sultne journalister, som tilsyneladende mangler agurker til deres redaktionsmøder. Dette ses på nogle af de overskrifter og historier, der er blæst op i tiden.

Et eksempel stammer fra Jylland, hvor en fornuftig skoleleder i samarbejde med lærerne har besluttet at der skal være en vis dresscode blandt eleverne. I denne situation er det pigernes tøjstil, som får det røde kort. Lærerne mente at bare maver ikke hører hjemme i klasselokalerne og skolegård. Derfor er pigerne blevet bedt om at finde andet passende tøj frem.

Ramaskriget brølede

Og så lød ramaskriget. Meget sigende for denne MeToo-æra lød den ene protest efter den anden, og jeg skal denondelynemig love for at mangen en kvinderettighedsforkæmper røg op af lænestolen. Straks var der tale om kvindeundertrykkelse, og hurtigt bredte en protest sig som en steppebrand.

Tag det nu roligt! Her er der tale om fornuftige mennesker, som træffer en beslutning, fordi det viser sig at skabe et problem, hvis pigerne ifører sig tøj, der blotter deres maver. Lærerne har mærket efter og konkluderet, at der skal gøres noget ved det. Det har de meddelt deres chef, som naturligvis har lyttet efter og stillet et krav.

Folkedomstolen virker, og derfor er det lidt af en befrielse at der nu er andre overskrifter i medierne. At jeg så synes at tingene går over gevind, fordi diverse forkæmpere pludselig har travlt med at blive hørt. Dét er en helt anden sag.

Det er fredag og i dag skal vi mærke hjemmesider, der handler om robotter, videnskab, nyheder, crop tops og en skole i Jylland.

https://dawn2021.orylab.com: Kunne du tænke dig at blive betjent af robotter? Så besøg denne cafe og få bragt kaffen til bordet af robotter med det rette kluns på.

https://phys.org: Phys er et nyhedssite med fokus på nyheder inden videnskab. Du kan med sindsro læse nyhederne iklædt crop tops.

https://actualnews.dk: Så er vi landet i Danmark, hvor du får aktuelle nyheder. Kan læses splitternøgen.

https://www.na-kd.com: På udkig efter en crop top? Den kan købes lige her.

https://firehoejeskolen.aula.dk: Kære skole, I har min opbakning.

Læs også

1 Comment

  1. krummedige

    Det er da mest synd for lærene der nu skal koncentrere sig om undervisningen 🙂

    Jeg er imod alle muglige regler der går ud over den personlige frihed. Men hvor er forældrene henne ? Man lader da ikke sin 12 årige datter gå i skole i nedringet tøj.

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.