Danmarks bedste bredbånd

Danmarks bedste bredbånd

Forbrugerrådet Tænk har testet 97 forskellige bredbåndsprodukter i Danmark. Tænk, at der er så mange forskellige at vælge imellem herhjemme. Nå, men det er der altså, og Tænk har kåret vinderen af den bedste bredbåndsforbindelse. Og vinderen er: Telenor.

Det er Telenors produkt med navnet MaxSpeed, der vinder den flotte hæder, og det gør Telenor med et produkt, der yder 1.000 Mbit/s. Hastigheden har naturligvis en hel del at sige i sådan en test, men ifølge en pressemeddelelse fra Telenor, er der også andre parametre der gjorde sig gældende, da de vandt testen.

Her dukker nøgleord som kundeservice, bindingsperiode og oprettelsesgebyr op. Prisen er dog værd at kigge nærmere på. Med en pris på 249 kroner om måneden, er MaxSpeed Danmarks billigste bredbåndsprodukt med denne høje hastighed. Og Tænk hæfter sig også ved at trods en relativ pris på produktet, følger en god kundeservice med.

Stofa er integreret her i huset

Her i huset bruger vi Stofa, og det er vi sådan godt tilfredse med. Den er godt nok kun på 200 Mbit i sekundet, men det er indtil videre rigeligt for os. Vores forbrug handler om internetsurfing og streaming af musik, tv og film. Her er vi pænt dækket ind med de 200 kilometer i timen.

Faktisk har vi forsøgt at skifte selskab, men koks med kabelføring og fibre gjorde at vi opgav projektet. At skulle grave haven op for at kunne få skudt fiber ind i hytten, var lige i overkanten af hvad vi magtede. Så indtil videre fortsætter vi med at bruge Stofa. De skruer formentlig også op for hastigheden en dags tid, når de opdager at folk valfarter til konkurrenterne. Vi får se.

https://www.telenor.dk/shop/internet/bredbaand/

Læs også

1 Comment

  1. Allan Fibecker

    Telenor er jo også host for Lebara, som udover en glimrende dækning også giver 100 timers taletid og 100 GB data ved selvbetjening. Det er da værd at få med, vil jeg som pensionist mene. Det er ikke alle, der har råd til at blive flået af YouSee med deres ublu priser.

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.