Byg din egen lastbil

Byg din egen lastbil

Går du med en drøm om at bygge din helt egen lastbil, er muligheden der nu. Lastbilproducenten Scania er nemlig ude med et nyt koncept, hvor du via din internetforbindelse og browser kan klikke dig ind på Scanias hjemmeside og lege Byggemand Bob.

Scania gør det ikke for at du kan lege den moderne Byggemand Bob i værkstedskostume, men for at vise dig de muligheder, som Scania tilbyder, når potentielle kunder har lyst til at skræddersy deres helt egen lastbil. Hvor mange af læserne herinde, som har lyst til det? Nok ikke mange …

Scania Konfigurator

Alligevel er det et frisk bud på en moderne løsningsform, så folk med hang til lastbiler kan få et behov opfyldt. Scnaias lastbiler er bygget op omkring et unikt modulsystem, og det er netop disse moduler, som du kan boltre dig med på Scanias hjemmeside. De kalder legetøjet for Scania Konfigurator.

Formålet med dette konfigurationsværktøj er at vise os alle sammen disse muligheder. Eller sagt på en anden måde: at visualisere muligheden for modulopbygning bedre overfor vognmænd og chauffører. De og alle vi andre kan så gøre det på 2 måder:

Sådan bygger du din lastbil

  1. Gør det selv. Her skal du beslutte dig for om du ønsker en forvogn eller trækker, anvendelsesområde, akselkonfiguration og førerhustype. Herefter fortsætter du med at udpege den rette farve, udstyrog så videre.
  1. Hjælp via guide. Det er muligvis den model jeg vælger. Du gør nøjagtigt som i punkt 1, men derefter bliver du stillet en række mere detaljerede spørgsmål, som f.eks. maksimal vægt, vejforhold, forventet antal km, topografi, trafikforhold, maksimal hastighed og så videre. Ud fra dine svar får du stillet løsningsmodeller til skue.

Når du er færdig med din helt egen lastbil, kan resultatet gemmes som pdf. Nu venter en sidste detalje: at ringe til Scania og tage en snak med en salgskonsulent, så Scania kan påbegynde bygningen af din kommende lastbil. Jeg ved ikke hvad sådan en model koster, men du kan jo starte i den blide ende, inden du vælger den flotteste monstertruck af dem alle.

www.scania.com/dk/da/home/products-and-services/configurator.html

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.