Antidepressiv medicin er lægemidler, der kan normalisere psykiske symptomer ved depression. De bruges især til behandling af moderate og svære depressioner og til at forebygge nye perioder med depression.
Stofferne er desuden effektive ved andre tilstande, især angst- og tvangstilstande og visse spiseforstyrrelser. Antidepressiv er i dag førstevalgs præparater ved behandling af angsttilstande, men er pillerne altid den rette løsning?
Virkningen af antidepressiv medicin indsætter typisk først efter 1-2 ugers behandling og er mest udtalt efter 6-8 uger eller evt. endnu senere. Doseringen skal afpasses den enkelte patients behov. For lav dosering giver ingen effekt, og for høj dosering giver uønskede bivirkninger. Dette skriver Apotek.dk
Et dyk ned i depressionen
Depressionsforeningen.dk skriver, at der er lavet undersøgelser som viser, at personer med en let depression har bedre af motion og sund kost, hvorimod personer med svær depression har brug for antidepressiv kombineret med psykoterapi. Konsekvensen ved ikke at tage medicin når man har en alvorlig depression kan være, at man ryger endnu længere ned i sin depression.
Der skal ikke ventes for længe med at tage medicinen, og det lader til, at de fleste har gode erfaringer med pillerne. Dog skal det nævnes, at ikke alle præparater fungere lige godt til alle. Hvis du kommer til at føle, du går rundt i en form for klokke, og du føler, du bliver følelseskold og ligeglad, er det vigtigt, du tager en snak med din læge og får skiftet præparat.
Nogle mennesker hævder, at de ligefrem har mistet sig selv pga. medicinen, og at du skal være påpasselig med, hvor lang tid du tager det. Dette er der dog også delte meninger om. Bodil Andersen, speciallæge i psykiatri, skriver en artikel tilbage i 2011 til depressionsforeningen, hvor i hun fortæller, at det er underordnet, hvor lang tid man tager pillerne. Dog ikke mindre end et halvt år. Det er også vigtigt, at man trapper langsomt ud, da man kan opleve tilbagefald ved øjeblikkelig stop.
Bliv ikke under dynen
Men er det så altid den rette løsning at tage antidepressiv? Jeg personligt mener, at man altid skal føle efter. Hvad er det rette for DIG? Sund kost og motion, tæppe og stearinlys, stille musik og generelt positive oplevelser og samtaler kan kurerer en let depression. Det er vigtigt ikke at lukke sig inde og blive under dynen. Får du en svær depression, vil jeg anbefale antidepressiv, så længe man selv er opmærksom på sit eget ve og vel.
Bivirkninger er typisk svimmelhed, kvalme og mundtørhed, men vær særligt opmærksom på dit humør. Du skal stadig kunne føle dig selv og andre. Hjælper medicin som den skal, og har du fået det meget bedre, kan du efter 6-12 måneder trappe ud – langsomt. Derefter, vær igen opmærksom på dine følelser og reaktioner, og vær ikke bange for at påbegynde medicinen igen, hvis du går og bliver mere og mere nedtrykt. Dog er det værd at huske, at vi alle kan have én eller flere dårlige dage, uden at det nødvendigvis betyder depression.
Gå ikke og vær angst for tilbagefald, og tal altid med din læge i forbindelse med stop eller opstart på antidepressiv. Og husk, at antidepressiv ikke hjælper alene – psykoterapi er lige så vigtigt hvis ikke mere.