
Rengøring er vel ikke det fedeste, man kan få tiden til at gå med. Faktisk findes der utallige andre ting, der er sjovere at have med at gøre. Vinduespudsning måske? Næppe, men så er det jo godt, at man kan få hjælp til at pudse vinduer. Ikke af en menneskelig vinduespudser, men derimod af en robot.
Tiden er jo til robotter, og robotteknologien bliver til stadighed mere og mere intelligent. Menneskene frygter måske, at robotterne overtager mange job, og det er da også muligt, at robotterne gør det. Robotterne hjælper dog også på områder, hvor det skåner miljø og krop.
Sensor opdager forhindringer
Winbot 950 er navnet på en helt ny vinduesvaskerrobot, der hjælper dig med at pudse vinduer fremover. Faktisk påstås det at den kan klare jobbet uden at du behøver at løfte en lillefinger. Næsten. Du sæter den blot til at køre på vinduet – så klarer den resten.
Robotten er udviklet af firmaet Ecovacs, og den er udstyret med en såkaldt Smart Drive, som ikke har noget med harddisk eller lager i skyen at gøre. Smart Drive er et styresystem som åbenbart kan håndtere alle slags vinduer. Det betyder at robotten er udstyret med en sensor, som opdager eventuelle forhindringer undervejs i vinduespudsningen.
Og hvordan fungerer den så, den hersens Ecovacs Winbot 950? Jo, det er slet ikke vanskeligt:
- Du puster lidt rengøringsmiddel på kluden
- Starter robotten
- Læner dig tilbage og nyder vinduespudsningen
Den suger sig nemlig fast til vinduet, og dermed behøver du ikke at frygte at den pludselig nedlægger arbejdet. Det er klart, at hvis du bor i Skagen og har en bunke Skagens-vinduespartier vil fornøjelsen nok ikke være den allerstørste. Men hvis du bor i et hus med større vinduer, er der god grund til at hygge sig over denne robot vidnuespudser.
Besked når arbejdet er udført
Hvis du sidder i lænestolen, kan du sågar styre robotten med en medfølgende fjernbetjening, hvis det skulle blive nødvendigt. Og ellers slutter robotten der hvor den startede. Når Ecovacs Winbot 950 er færdig med vinduet, giver den dig besked. Bliver det nemmere?
Vi mennesker har jo haft stor fornøjelse at robotstøvsugere og robot plæneklippere i et stykke tid, og med denne robot vinduespudser har vi altså fået endnu et automatisk hjælpemiddel i husstanden. Robot vinduespudseren vil hjælpe med at pudse vinduer og dermed har du tid til at foretage dig andre ting i hverdagen.
Bemærk at Ecovacs Winbot 950 både pudser og tørrer dine vinduer, så du undgår de berømte striber efter vinduespudsning. Skal du have sådan en fætter? Jeg glemte noget væsentligt: prisen. Vejledende udsalgspris er 3.099 kroner.