Det er ingen hemmelighed, og jeg har skrevet det før: jeg sidder i et kontorfællesskab midt i Svendborg sammen med 5 andre små selvstændige virksomheder. Der er tale om ét stort fælleskontor, og så råder vi over køkken, toilet og et mødelokale. Når vi alle er mødt ind, kan der sagtens opstå lidt snak, grin og latter. Og så kan det faktisk være lidt svært at fastholde fokus, hvis man pludselig lander i en telefonsamtale.
Derfor har jeg altid gjort en dyd ud af at tage brug af gode headsets. Jeg skal ikke bruge megen spalteplads her på Nettips til at uddybe hvorfor, men for både min egen skyld og for personen i den anden ende af rørets skyld, er det rigtigt godt, hvis man er opmærksom på det, der bliver sagt. I telefonen altså …
Evolve3 65 Flex
Derfor er jeg blevet ganske afhængig af at tage et headset på hovedet, når telefonen ringer. Hvis jeg blot tager telefonen på normal vis, vil den summende uro på kontoret gøre, at jeg mister opmærksomheden på telefonsamtalen. Nu er der landet et nyt headset på mit skrivebord. Det er Jabra, der netop har opdateret deres Evolvve3-serie, og jeg har fået ”installeret” den model, der hedder Evolve3 65 Flex.
Lad det være sagt med det samme: Evolve3 65 Flex er ekstremt behageligt at tage på hovedet. Der er tale om et letvægtsheadset på 143 gram. Der er tale om et såkaldt on-ear hovedbøjle, som du har siddende på hovedet, og den indbyggede mikrofon gør, at du ikke skal slås med denne. Bemærk at det er model 3 65Flex, der har indbygget mikrofon. Faktisk meget rart. At man så kan folde headsettet sammen, så det stort set intet fylder, er bare et ekstra plus. Headsettet leveres med en nyttig lille taske, som snildt kan stikkes i taske eller rygsæk.
God lyd – også til musik
Lyden i Evolve3 65 Flex er vældig god. Man hører den anden person i røret totalt tydeligt, og hvis man for en stund ønsker at lytte til lidt musik, er der kun rosende ord herfra vedrørende lydkvaliteten. Jeg lytter til meget forskellig musik, og her lever Evolve3 65 Flex op til mine ønsker om god lyd. Faktisk bruger jeg også headsettet, hvis jeg skal gå en tur med musik i ørerne. Her har jeg ellers hældt til mine JBL in-ear, men Jabra har skabt et stærkt alternativ her.
Selvom de tre modeller er designet til forskellige måder at arbejde på, er de alle udstyret med Jabra ClearVoice™ og ANC som sikrer præcis stemmeoptagelse. Du kobler headsettet på via Bluetooth, og den holder også på lang afstand. Ifølge Jabra holder den på op til 30 meters afstand, hvilket jeg dog ikke kan bekræfte, idet jeg somme tider ”falder ud” ved 10 meters afstand til telefonen. Bemærk at der medfølger en Bluetooth adapter, så du kan koble headsettet til din computer.
Præsentation på flot hjemmeside
Tjek Evolve3 65 Flex ud på Jabras flotte hjemmeside. Jeg tror du bliver begejstret (og måske fristet). En række videoklip viser på flotteste vis dette headset, som fortjener at blive bredt ud. Jabra er ved at udvikle en app, der hedder Jabra Plus. Denne app gør det meget lettere at holde headsettet opdateret med nyeste firmware og funktioner.
Batterilevetid: op til 16 timers taletid eller 80 timers musik på en opladning.
Hurtigopladning: 10 minutters opladning giver dig 4 timers musik.
Vejledende pris: 2.225 kroner.







