Så er det godt nyt til det folkefærd, som ikke er så begejstrede for fodbold og VM: på søndag er det overstået, når kampen imellem Spanien og Argentina bliver blæst af. Så er det slut med at lade bolden rulle henover skærmen om aftenen og om natten (og lidt om morgenen). VM i Mexico, Canada og USA er hermed fløjtet af.
Jeg skal ikke komme med nogle specielt kloge kommentarer om fodboldslutrunden i disse spalter. Det har jeg simpelthen ikke viden til, men denne slutrunde bød på nogle affærer, som måske ikke klæder sporten alt for godt. Lad mig nævne nogle eksempler.
En dommer fra et afrikansk land var sat til at fløjte en eller flere kampe ved VM. Da han ankom til grænsen i USA blev han afvist og måtte flyve hjem igen.
Senegal havde ansat en holdlæge, som skulle sørge for at holdet var i den mest optimale tilstand. Problemet var at holdlægen slet ikke var læge.
Og så er der priserne på billetterne for at komme ind og se en kamp. De har været uhyrligt høje og har betydet at mange mennesker ikke havde råd til at se en kamp.
To gange pr kamp har der været indlagt en vandpause. Disse pauser blev oprettet for at skåne spillerne for dehydrering. Onde tunger påstår at de blev oprettet af kommercielle interesser. Typisk amerikansk?
En amerikansk spiller blev udvist i en kamp og fik naturligvis karantæne. Han kunne altså ikke deltage i holdets næste kamp. Indtil Trump ringede til Infantino, chefen for FIFA. Pludselig var spillerens karantæne ophævet.
Og her til sidst klæder det ikke det argentinske landshold at stå med bannere efter sejren over England, hvorpå der stod noget i stil med at Falklandsøerne tilhører Argentina.
Nu er der altså fodboldpause, og det fodboldhungrende folk må nu vente på, at de respektive ligaer starter op igen. Heldigvis har vi lidt cykling vi kan tune ind på i juli …
Det er fredag og vores link-ekspert Martin Bo har sendt os disse gode links. Tak, MB! De 5 fredagslinks handler om fildeling, screenshots, kommunikation imellem enheder, billedoptimering samt et tema til WordPress.
https://getsharex.com: Her får du er hammergodt program til screenshots – gratis!
https://freefilesync.org: Så skal det handle om fildeling og -synkronisering. Open source og altså gratis.
https://kdeconnect.kde.org: Et projekt, der gør det muligt for alle dine enheder at kommunikere med hinanden.
https://upscayl.org: Her handler det om AI, altså kunstig intelligens. Hvis du har billeder, der trænger til optimering, kan du prøve med Upscayl.
https://the7.io: Et glimrende tema, hvis du bygger hjemmesider i WordPress.







