
I går aftes sad vi i godt selskab. I sådanne situationer drøfter vi forskellige emner af aktuel karakter. Vi brugte ikke lang tid på at finde frem til egnede emner rundt om bordet. Der er jo lidt at vælge imellem i øjeblikket.
Boris fører sig frem i Storbritannien, og her brager det løs med begreber som deal og no-deal. Medlemmerne af parlamentet holder ufrivillig ferie, og der er en kø af folk ved håndvasken. Den ene hånd vasker den anden.
Så er der jo Donald i USA, som stadig har adgang til sin Twitter-konto. Han har åbenbart stor morskab af sin iPhone, Blackberry eller hvad han nu har af smartphone. Tastaturet bliver brugt flittigt, og hvis det ikke er Danmark han kommunikerer om, er det nok Nordkorea, Kina eller en ansat i staben.
Politik i Danmark anno 2019
Herhjemme har vi partiet Venstre. Der sker godt nok mange ting i øjeblikket. De tidligere ledere er sat ud på sidelinjen, mens de kommende nu titter frem i manegen. Formanden vil blive udpeget i næste weekend, og mon ikke det bliver en politiker med et godt, kendt efternavn i dansk politik?
Men så er der kampen om næstformandsposten. Her er to kønne kvinder bragt i spil. Begge taler et sympatisk jysk, og begge har ben i næsen. Trods disse paralleller er de vidt forskellige, hvilket medfører en vis uenighed i partiet som helhed. Nogen foretrækker Ellen, mens andre satser på Inger.
Nettips er upartisk og upolitisk, så ud over sarkasme og satire mener vi ikke en brik om situationen i Venstre. Det, som kan virke lidt afskrækkende, er at partiet sad på regeringsmagten for den danske befolkning for kort tid siden. Efter at Socialdemokratiet overtog statsministeriet, rasler sablerne i Venstre.
Og det er gået skræmmende hurtigt, synes jeg. Og jeg er ærligt talt en smule målløs over forløbet, som måske startede med en tur i en golfbuggy, hvor den måske kommende formand sad på bagsædet, mens de daværende ledere sad ved rattet. Sagen viser dog også at politikere også kun er mennesker som dig og mig. Og det er jo befriende.
Det er fredag og vi skal fredagsklikke. Det sker med links til forskellige steder på nettet: en bedemand, dans, gratis musikprogram, en HTML renser og baggrunde til hjemmesiden.
www.vildmeddans.dk: Lad os starte med en domænehaj, som har købt dette domæne. Eventen starter i aften på TV2, og det er ikke noget jeg følger.
www.html-cleaner.com: Kender du situationen: du kopierer noget tekst fra en hjemmeside for at indsætte den i et Word dokument? Og så ser det bare helt skidt ud. Her kan du rense HTML.
www.webgradients.com: Mangler du en flot baggrund til din hjemmeside? Så tjek det ud her.
www.lmms.io: Skab din egen musik med dette stykke freeware, som jeg ikke kender. Linux, Mac og Windows.
www.uldahl-begravelse.dk: Her handler det om en god og seriøs bedemand i Holte, Lyngby og Hornbæk.