Fem nuske fredagslinks

Fem nuske fredagslinks

Nu! Det er nu du lever. Det der skete i går, er sket. Og det der sker i morgen, aner du ikke en hat om. Så derfor bør du leve dit liv her og nu. Så godt du nu kan. For det er jo meget nemmere sagt end gjort. Det er jo meget forståeligt at man en gang imellem tænker tilbage på de ting man har sagt eller gjort.

Og det er vel også helt i orden at skue fremad. Måske ser du faresignaler. Måske frygter du for manglende ordrer i butikken. Måske er du usikker på dit job eller studie. Men jeg vil alligevel forsøge at sige som Chris McDonald gjorde for år tilbage, da jeg overværede nogle af hans fremragende foredrag og oplæg.

Lad være med at tygge drøv

At tygge drøv betyder i overført betydning, at din hjerne fokuserer på ting, som du alligevel ikke kan stille noget op over for. For du kender sikkert godt situationen: du er gået i seng og oplever at du ikke kan sove. Så begynder hjernen at arbejde irrationelt for dig. Den sætter tankerne i gang hos dig.

Hjernen minder dig om de ting, som du engang sagde – som du ikke skulle have sagt. Den minder dig også om de uheldige ting du gjorde – og som du måske fortryder i dag. Hjernen synes også det er sjovt at minde dig om episoder, der gjorde dig ophidset på den negative måde.

Manipulation i din hjerne

Og så har hjernen den enestående egenskab, at den kan sætte tankemylder i gang hos dig, hvor fokusområdet er fremtiden. Hjernen formår at manipulere dine tanker hen i sorte områder, hvor man inderst inde godt kan ligge og blive lidt bange eller usikker på, hvad der snart sker i dit liv.

Men du kan intet stille op. Det, der er sket, er sket. Og de ting du frygter vil ske, sker formentlig ikke. Tag den med ro. Lev i nuet i stedet for. Sæt pris på de mennesker du er omgivet af, og husk at fortælle dem at du godt klan lide dem. Nyd dine forårsrunder på golfbanen, og husk at sætte pris på alt det, der betyder noget godt for dig.

I dag er det fredag, og vi skal fredagslinke. Så nu skal det handle om vaccine, briller i Svendborg, Ghacks, R8dio og en webshop for seniorer.

https://seniorshop.dk: Seniorshop? Det må være en shop til seniorer. Og det er ikke fodboldspillere. Og her køber man alt, lige fra sutsko til sengeheste.

https://r8dio.dk: Denne her må du ikke gå glip af. Reightio. Undskyld vi roder. Dette er den morsomste jeg længe har hørt. Livet fra en radiostation i Skuldborg. Brian Lykke og Kasper Nielsen gør det forrygende.

https://www.ghacks.net: Ghacks er et fremragende sted på nettet, hvis du vil erhverve seneste nyt inden for software, internettet og alt det andet nørderi.

https://www.astrazeneca.dk: Er der nogen der trænger til opmuntring, må det være dem her.

https://noorbriller.dk: Vi slutter af i Svendborg, som lige har fået en ny og meget flot brillebutik: Noor Briller.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.